Forrige kapitel Forsiden Næste kapitel
[ Undervisningsministeriets logo ]

EDB i undervisningen

 

I faget International økonomi er der adskillige elementer, som hensigtsmæssigt lader sig understøtte af edb-anvendelse. Her tænkes ikke alene på de fagelementer, der består i at fremskaffe og bearbejde aktuelle informationer vedrørende dansk og international økonomi, men også på det fagelement, der består i at kunne anvende simple modeller til at analysere økonomiske problemstillinger og sammenhænge. Navnlig i arbejdet med at sammenligne virkningerne af forskellige udformninger af den økonomiske politik kan edb-simulationsmodeller være til stor hjælp.

Det skal endvidere nævnes, at edb kan anvendes som indgangsvinkel til det valgfri forløb, ligesom edb-anvendelse kan være med til at fremme selvstændiggørende og studieprægede arbejdsformer.

Det skal dog understreges, at edb-anvendelsen også har sine begrænsninger. Den kan understøtte, men ikke erstatte det væsentlige målelement: vurdering af aktuelle problemstillinger i den økonomiske udvikling og af økonomisk-politiske indgreb. Det er vigtigt at opfatte edb-anvendelsen som et redskab blandt andre i en samlet pædagogisk proces.

Nedenfor gives eksempler på en række fagrelevante edb-anvendelser. Udviklingen i edb-programmel og databaser løber i disse år så hurtigt, at omtalen ikke på nogen måde skal betragtes som udtømmende.

6.1 Simulationsmodeller

Det p.t. mest veldokumenterede og bedst opdaterede eksempel på en makroøkonomisk simulationsmodel til anvendelse i International økonomi er Vismandsmodellen, der er udgivet af Finansrådets BSU (Bankers og Sparekassers Ungdomskontakt). Denne beskrivelse af Vismandsmodellen tager udgangspunkt i 1995/96-versionen.

Vismandsmodellen giver mulighed for at regne på forskellige udformninger af den økonomiske politik og for på enkelte punkter at variere forudsætningerne om den internationale baggrund (rente og eksportefterspørgsel). Grundlaget er: 

  • Et beregnet "basisforløb" over den økonomiske udvikling frem til år 2004, som giver et skøn over udviklingen, hvis der ikke sker ændringer i den økonomiske politik.
  • Multiplikatortabeller fra SMEC- og ADAM-modellerne, der anvendes til at korrigere grundforløbet for de ændringer i den økonomiske politik, som brugeren vælger.

Der er i modellen mulighed for at føre økonomisk politik over en fireårig periode. Brugeren kan selv vælge mellem SMEC og ADAM som grundlag for beregningerne.

Selvom modellen antyder muligheden for at føre strukturpolitik er det konjunkturpolitikken, der er modellens styrke. Man kan bruge modellen til at beregne virkningen af finanspolitik, pengepolitik, indkomstpolitik og valutakurspolitik.

Følgende eksogene variable kan ændres:

  • offentligt varekøb
  • antal offentligt ansatte
  • offentlige investeringer
  • dagpengesats
  • indkomstskattesats
  • momssats
  • kronekurs
  • lønstigning
  • industrieksport
  • indenlandsk rente
  • udenlandsk rente

Modellen beregner virkningen på en lang række samfundsøkonomiske hovedstørrelser. I udskriften kan man umiddelbart sammenligne det økonomiske forløb med og uden de valgte ændringer i den økonomiske politik. Skærmbilledet giver mulighed for at følge med i virkningerne, såvel i tabel som i graf. Der er mulighed for udskrift af tabel samt af grafer. Man kan begrænse antallet af mulige instrumenter, ligesom man kan indlægge begrænsninger på størrelsen af instrumentændringerne.

I 1995/96 versionen er der medtaget en beregning af virkningerne på udledning af svovldioxid, kvælstofoxider, kuldioxid og energiforbrug. Modellen giver herved mulighed for en talmæssig belysning af miljø- og ressourceaspekter.

Vismandsmodellen kræver ikke specielle edb-forudsætninger. Instruktionerne følger via et meget brugervenligt skærmbillede. En ekstra styrke ved Vismandsmodellen er et omfattende og differentieret skriftligt materiale. Dele af materialet er beregnet til meget elementær indføring i samfundsøkonomien. Andre dele af materialet er mere relevant for undervisningen i International økonomi og kan f.eks. danne udgangspunkt for valgfrie forløb.

I bilag 2 er vist et eksempel på anvendelsen af Vismandsmodellen i forbindelse med undervisningen i emnet: økonomisk politik. I Vismandsmodellens bilagsmateriale er der ideer til andre anvendelser, f.eks. fagintroduktion.

6.2 Regnearksmodeller

Der er også mulighed for at arbejde med mindre økonomimodeller. Et oplagt eksempel vil være at udnytte den edb-baserede Statistisk Tiårsoversigt i forbindelse med et regnearksprogram. Dette kræver naturligvis en elementær beherskelse af regnearksprogrammet. Her er der dog en klar tendens til, at det bliver stadig mere simpelt at udføre avancerede analyseopgaver. I Microsoft Excel er der f.eks. en enkel adgang til en lang række databehandlingsfaciliteter, f.eks. regressionsanalyse, fremskrivning og korrelation. I de fleste regnearksprogrammer er der også indbygget faciliteter til datapræsentation.

6.3 Web-adresser

Nøgletal og økonomisk politik

Økonomiministeriet: www.oem.dk

Det økonomiske Råd: www.dors.dk

Finansministeriet: www.fm.dk

Erhvervsministeriet: www.em.dk

Konkurrencestyrelsen: www.ks.dk

Skatteministeriet: www.skm.dk

Arbejdsministeriet: www.am.dk

Industrirådet: www.di.dk

Landbrugsrådet: www.landbrugsraadet.dk

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: www.ae-dk.dk

LO: www.lo.dk

Dansk Arbejdsgiverforening: www.da.dk

EU

EU's hjemmeside: http://europa.eu.int/pol/index-da.htm

EU-Statistik: http://europa.eu.int/comm/eurostat

Folketingets EU-oplysning: www.eu-oplysningen.dk

International handel og økonomi

OECD: www.oecd.org

World Trade Organisation (WTO): www.wto.org

World Economic Forum: www.weforum.org

Den Internationale Valutafond (IMF): www.imf.org

Danmarks Eksportråd: www.eksportraadet.dk

Statistik og landebeskrivelser

Danmarks Statistik: www.dst.dk

Danmarks Statistiks Webdatabase: www.statistikbanken.dk

Danmarks Statistiks vejviser: www.dst.dk/dst/2

Sveriges Statistiska Centralbyrån: www.scb.se

USA´s statistikcentral: www.census.gov

USA’s arbejdsministerium: http://stats.bls.gov

FN's statistikcentral: www.un.org/depts/unsd

EUROSTAT: http://europa.eu.int/comm/eurostat

Verdensbanken: www.worldbank.org/data/countrydata/countrydata.html

CIA's factbook: www.odci.gov/cia/publications/factbook

Økonomisk udvikling

FN's udviklingsprogram: www.undp.org

Human Development Report: www.undp.org/hdro

DANIDA: www.um.dk/danida

DANIDA og Geografforbundet: www.udviklingstal.dk

International Trade and Development Center (Verdensbanken og WTO): www.itd.org

OECD's Development Assistance Committee: www.oecd.org/dac

Verdensbankens World Development Report: www.worldbank.org/wdr

Penge og finans:

Nationalbanken: www.nationalbanken.dk

Finansrådet: www.finansraadet.dk

Københavns Fondsbørs: www.xcse.dk

Investeringsguide (med gode links): www.inv.dk

CNN's finansside: www.cnnfn.com

Undervisningssider:

Undervisningsministeriets internetguide: www.emu.dk

Hjemmeside for faget samfundsfag i gymnasiet: www.sa.gymfag.dk

DANIDA: www.u-land.dk

Denne side indgår i publikationen "Råd og vink om International økonomi niveau B  på hhx".
© Undervisningsministeriet 2001

 Forrige kapitel Forsiden  Næste kapitel
Til sidens top