Forbrugerstyrelsen

Ren besked

Om at flytte hjemmefra

nr. 3 september 1998

 

Indhold

Bolig   
  Hvor finder du en lejlighed   
  Inden du skriver under   
  Før du flytter   
  Så skal der flyttes   
  En seng et bord en stol   
  
Indkøb og rettigheder   
  Bindende aftaler   
  Reklamation   
  Fortrydelsesret   

Økonomi   
  Udgifter   
  Budgetlægning   
  Budgetskema   

Vask og rengøring 
  Vaskesymboler  
  Vaskemidler  
  Køkkenhygiejne  
   
Madlavning  
  Indkøb  
  Madlavning  
  Opskrifter  
   
Adresseliste 

 

Når du har besluttet at flytte hjemmefra

Flytte hjemmefra - to ord der for nogle rummer uro -  bort fra de trygge rammer og ud i livet, måske til studier eller job i en anden by. For andre betyder de befrielse; endelig egen bolig, egen livsstil, egne beslutninger…
Om du flytter hjemmefra glad eller tung om hjertet venter der masser af opgaver, som du nu er ansvarlig for. I denne pjece kan du få hjælp til nogle af dem. Brug pjecen både før og efter du er flyttet: Der er pludselig mange ting du selv skal tage stilling til, men her kan du få gode råd om lejekontrakt, flytning, økonomi, tøjvask - og meget mere af samme slags.
 
Tilbage til Indhold

BOLIG 
 
Først skal du finde et sted at bo. Her er det nemmeste, at din rige onkel ringer til en af sine forbindelser, der skaffer dig en drømmebolig med udsigt lige der, hvor du helst vil bo. 

Hvassirdu? 
Du har ikke en rig onkel… 
ja, SÅ må du selv i gang! 

Og det kan faktisk blive lidt af en opgave - især i de større byer, hvor der er mange studerende, der alle gerne vil bo billigt. Til gengæld er der sikkert også forskellige typer boliger, som du kan starte med at blive skrevet op til.
 

HVOR
FINDER DU EN LEJLIGHED

 
Kollegier / Ungdomsboliger
Almene boligselskaber 
og boligforeninger. 
I deres ejendomme er der ofte ungdomsboliger, 
som ikke er så dyre.
Private andelsboligforeninger

Du behøver ikke at have fået et medlemsbevis i dåbsgave for at komme i betragtning til kollegieværelse eller ungdomsbolig i de almene boligselskaber. Alle statsstøttede kollegier og ungdomsboliger skal nemlig udlejes til de unge, der har det største behov. Nogle steder har man særlige pointsystemer, andre steder vurderer man hver ansøgers situation individuelt. Men i mange byer er der mangel på ungdomsboliger, så det er en god ide at søge flere steder og gerne i god tid.

Hvis det haster med at finde noget, kan du også overveje at flytte i bofællesskab eller leje et værelse hos en privat. Den type boliger finder du som regel gennem avisannoncer (tjek især søndagsaviserne) eller ‘nogen der kender nogen’. I de store byer er der en central værelsesanvisning, som kan hjælpe dig, hvis du vil leje et privat værelse.

At købe en andelsbolig er en investering. Andelsboligforeningen har nogle vedtægter; læs dem igennem og gør op med dig selv, om du kan acceptere dem, inden du skriver under på noget.
Du skal være opmærksom på, at en del andelsboligforeninger har forbud i vedtægterne mod at fremleje. Det kan godt blive et problem, hvis du gerne vil ud og rejse i længere tid.

Se adresselisten
 
 

VIGTIGT
Noget af det allervigtigste når du flytter hjemmefra er, at du selv skal være 
ansvarlig
for en lang række aftaler. 
Hver gang du skriver under på noget, indgår du en aftale - og den skal holdes!
Du skal derfor altid læse alle aftaler grundigt igennem, så du ikke kommer til at 
skrive under 
på noget, du ikke kan stå inde for. 
Det er vigtigt, at du forstår aftalen og gør dig fortrolig med, hvilke rettigheder og pligter du har. 
Husk altid at læse 
“det med småt” 
Er du i tvivl om noget, så spørg nogen til råds. Hvis du bagefter mener, at du kan gå ind for aftalen, kan du skrive under. 
Gem alle dine aftaler i en mappe, så du altid kan finde dem - det får du brug for.
 

Lejekontrakt
Når du har fundet en lejlighed eller et værelse, skal du og udlejeren skrive under på en lejekontrakt. Lejekontrakten er meget vigtig, for i den står stort set alt, hvad der har betydning for lejeforholdet. De fleste lejekontrakter er fortrykte standardkontrakter, der indeholder en masse vilkår og gengivelser af lejelovens regler. Hvis der gælder særlige vilkår for lejemålet, skal det være fremhævet i kontrakten.
Læs lejekontrakten grundigt igennem, inden du skriver under.
 

Tilbage til Indhold


INDEN
DU SKRIVER UNDER

skal du især være opmærksom på følgende:

Hvor stort et depositum du skal betale

Hvor lang opsigelsesfrist du har

Hvor meget du skal betale i husleje. Og om du skal betale leje og áconto varme forud.

Hvad der er aftalt om vedligeholdelse

Om der er beboerrepræsentation

Om du har ret til at fremleje og bytte boligen

Hvis du planlægger at tage dit kæledyr med: Om du må holde husdyr

Du må desuden være forberedt på, at langt de fleste lejekontrakter indeholder et afsnit om støj, så du skal ikke forvente, at du nu kan holde fester hver eneste weekend - hele weekenden. Men det er også til din fordel at få skrevet nogle ting ned i en lejekontrakt. Hvis du fx bor på et privat værelse, kan værten ikke pludselig forlange, at der skal indgå ‘lettere havearbejde’ og snerydning som en del af lejen, hvis det ikke står i jeres lejekontrakt.

Efter du er flyttet ind, skal du gemme
kvitteringerne, hver gang du har betalt husleje.
Så kan du altid dokumentere, at huslejen faktisk er betalt.

Det med at skrive tingene ned på forhånd gælder også, hvis du flytter sammen med nogle af vennerne. Mangt et smukt venskab er stødt på grund, når man skulle til at dele dagligdag og dørmåtte. Her er det værd at diskutere på forhånd, hvordan den fælles økonomi skal fungere, og hvad man i øvrigt forventer af hinanden i hverdagen. Regner man med at spise middag sammen hver dag, og hvor mange nullermænd kan hver især holde ud at leve med? Er der store forskelle i forventninger og holdninger, så bliv enige om nogle husregler - og skriv dem ned!

Mangler ved boligen
Hvis du skal bo til leje, og der er noget galt med boligen, når du flytter ind (fx fugtskader eller stikkontakter, der ikke virker), kan du kræve, at ud-lejeren reparerer manglerne. Men du skal gøre opmærksom på manglerne inden 14 dage (regnet fra den dag du modtager nøglen) - går der mere end 14 dage, mister du retten til at få manglerne repareret!

Det bedste er, hvis du kan gennemgå boligen sammen med udlejeren og skrive eventuelle mangler ned. Bagefter skal I begge skrive papiret under. Sørg for at tage en kopi, så I har et eksemplar hver.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du selv skrive en liste over manglerne.
I listen kan du skelne mellem mangler, som husværten bør sørge for bliver repareret (det kan være en vandhane der ikke virker eller lignende) og småting, som du godt kan leve med men ikke vil stå til regnskab for, når du flytter.

Du skal som nævnt sende en kopi til udlejeren inden 14 dage - send den fra posthuset og få en kvittering på, at brevet er sendt.
Endelig kan du tage nogle billeder af boligen, som den ser ud, inden du flytter ind.
Alt det kan måske virke lidt overdrevet, men hvis du gør det, har du bevismaterialet i orden, hvis du bliver præsenteret for en urimelig stor regning for istandsættelse den dag, du flytter ud.
 

Tilbage til Indhold


FØR
DU FLYTTER

Når du har fundet et sted at bo, er der en lang række ting du skal huske. Allerførst skal du hente en flyttemappe på posthuset (den er også med i Forbrugerstyrelsens flyttepakke). I den finder du:

Blanket til at ændre adresse
Den skal du udfylde og sende til folkeregisteret i den kommune, hvor du skal bo
Flytteanmeldelse til posten
Udfyld den og aflever den på posthuset
“Flyttepostkort” - brug dem til at fortælle andre at du flytter:
Bank
Forsikringsselskab
SU (hvis du er studerende)
Fagforening
A-kasse
Aviser og blade - som du abonnerer på
Sportsklub og foreninger
Familie og venner

Forsikring
En indbo- og ansvarsforsikring hjælper dig økonomisk, hvis der sker noget med dine egne ting - og endnu vigtigere; hvis du bliver skyld i en ulykke, der skader andre mennesker eller deres ting. Hvis de kræver erstatning, og du ikke er forsikret, kan du hænge på den i årevis.
Hvis du bor alene, vil dine forældres indbo- og ansvarsforsikring normalt dække for dig og dine ting, indtil du er fyldt 21 år. Det skal du have undersøgt, når du flytter. Hvis den ikke dækker, bør du selv tegne en indbo/ansvarsforsikring.
Du kan også overveje, om du vil have en ulykkesforsikring, som giver dig erstatning, hvis du får skader efter en ulykke.
Du kan få mere at vide om forsikringer hos:

Forsikringsoplysningen
Amaliegade 10
1256 København K

Telefon 33 13 75 55, man-fre kl. 10-16
www.forsikringsoplysningen.dk
 
Læge/Tandlæge
Undersøg om du skal have ny læge. Det skal man som regel, når man flytter til en ny kommune - kommunen fortæller dig, hvilke læger du kan vælge imellem. Tandlægen kan du godt beholde, selvom du skifter kommune.

Boligsikring
Flytter du i lejet lejlighed, kan du kontakte den kommune, hvor lejligheden ligger og spørge, om du kan få boligsikring. Kommunen giver ikke boligsikring til andelsboliger, ejerboliger eller lejede værelser. I den forbindelse er forskellen på et ‘værelse’ og en ‘lejlighed’ ikke antallet af rum, men om der er eget køkken med afløb. Hvis der er køkken, er der mulighed for at få boligsikring. Boligsikring er en hjælp til huslejen - hvor meget du kan få afhænger af, hvor stor boligen er og hvad din indkomst er.

Telefon, tv og radio
Hvis du vil have egen telefon, tv og radio, skal du også kontakte et telefonselskab og licenskontoret.

 

Tilbage til Indhold

SÅ SKAL DER FLYTTES 

Inden flyttedagen er det snedigt, at du laver lidt organisering. 
Hvor meget har du, der skal flyttes? Hvis det ikke er for meget, kan flytningen måske klares med en almindelig personbil. 

Hvis du er nødt til at leje en flyttebil, kan du ringe rundt til et par flyttefirmaer og høre, hvad de skal have for det, inden du beslutter dig. Få et skriftligt tilbud fra det firma, du vælger! 
 

Du har måske brug for flyttekasser …
det er store, solide og praktiske papkasser, som du kan leje eller købe hos de
fleste flyttefirmaer.
Hvis du ikke har råd til det, må du hamstre brugte papkasser i det lokale supermarked. Indkøbsposer af papir er gode til bøger - en fyldt papirspose svarer stort set til, hvad en arm kan slæbe. Affaldssække af plast er billige og gode til lette ting som tøj og puder.
Du får også brug for aviser eller køkkenrulle til at pakke glasting, lamper og den slags ind i.
Når du pakker, så tænk på, om der er nogle ting, du har brug for at kunne finde hurtigt frem, og hold dem for sig. Fx et håndklæde, rengøringsmidler, nøglen til det nye sted!
Til selve flytningen må du prøve at få venner og familie til at hjælpe dig.
Hvis du er nødt til at betale for flyttebil og flyttemænd, så sørg for at du er færdig med at pakke, inden flyttebilen kommer! Som regel betaler man nemlig pr. time, og det er for ærgerligt, hvis du skal betale for, at flyttebilen venter på, at du liiige …
 
Tilbage til Indhold


EN SENG
ET BORD
EN STOL

Når du har fået en bolig, er næste skridt at finde noget at fylde i den: Møbler, køkkengrej etc. Den slags koster penge - du får næppe din første bolig til at ligne en artikel fra Bo Bedre. Til gengæld kan du sagtens ende med noget, der er lidt sjovere!

Inden du går på indkøb, kan du tænke over, hvad du egentlig har brug for. Hvad du har plads til. Og så hvad du har råd til.

Det er også en god ide at lege indretningsarkitekt: Så måler du først din bolig op og tegner en plan over den på ternet papir. Bagefter måler du dine møbler (eller dem du gerne vil have), tegner et omrids af dem i samme størrelsesforhold som lejligheden og klipper dem ud. Så kan du flytte rundt med dem på lejlighedsplanen, så du kan få en realistisk fornemmelse af, hvad du har plads til, og hvordan tingene bedst kan stå.

Er du heldig, har du familie eller venner, som kan lade dig overtage nogle af deres ting. Hvis ikke må du selv på jagt. En del møbelkæder har slået sig op som billige, men generelt er det billigste at købe brugte ting.
Dem kan du finde i …
 
Den Blå Avis 
(se om køb af private) 

Genbrugsforretninger 

Loppemarkeder 
(se om køb af private) 

Auktioner  
(husk at du oven i budprisen skal betale cirka 1/3 af prisen i gebyr) 
 

Afdragsordninger
Nogle ting må du nok købe i forretninger. Hvis du skal bruge mange penge, er der en del større forretninger, der tilbyder billige lån, kontokort, afdragsordninger … meget fristende, når man står og skal stable et hjem på benene. Men inden du låner pengene, kan det godt betale sig at undersøge, hvor du faktisk får det billigste lån. Du skal nemlig være opmærksom på, at nogle kontoordninger er dyrere end et lån i banken. Sæt dig derfor grundigt ind i låneaftalen og vær især opmærksom på:

Hvor stor er den månedlige ydelse - er der plads til udgiften i dit budget.

Hvilke kreditomkostninger er der ved lånet - dvs. renter, oprettelsesgebyrer, løbende provision og andre udgifter, som du skal betale for lånet.

 

Tilbage til Indhold

 
INDKØB OG RETTIGHEDER 

Uanset hvor og hvordan du gør dine indkøb, har du nogle rettigheder som forbruger.
Får du problemer i forbindelse med et køb, kan du få hjælp hos
Forbrugerstyrelsens rådgivning:
32 96 07 00
alle hverdage mellem 9 og 12

Du kan også finde information på vores hjemmeside.

Her har du en lille oversigt over nogle af de mest grundlæggende regler for køb og salg.

Et butikskøb er en bindende aftale - der er ingen fortrydelsesret
Det er en udbredt misforståelse, at man altid har ret til at få en vare byttet eller pengene tilbage, hvis man fortryder sit køb inden for en uge. Men at købe en vare er det samme som at indgå en bindende aftale, og når man indgår en bindende aftale, er der ikke nogen fortrydelsesret.

Tilbage til Indhold


Reklamationsret og mangler
hvis der er noget galt med varen...
Købeloven siger, at du har “reklamationsret” i et år på alle varer, som ikke har begrænset holdbarhed (dem kan du kun klage over indenfor holdbarhedsperioden). “Reklamationsret” vil sige, at du kan klage over varen, hvis den har “en mangel”. Har varen en mangel, skal sælgeren reparere den - hvis han ikke kan eller vil det, kan han bytte varen til en magen til eller tage den retur. Så skal du have pengene tilbage.

Det er selvfølgelig en mangel, hvis varen ikke virker som den skal, men begrebet dækker mere end blot det:
Det bliver fx betragtet som en mangel;

hvis der er givet forkerte eller vildledende oplysninger, der kan have påvirket dit køb,

hvis sælgeren ikke har givet dig vigtige oplysninger, som han kendte eller burde kende,

hvis varen er anderledes eller dårligere end lovet.
 

GEM
KVITTERINGEN
DER ER ET ÅRS
REKLAMATIONSRET

Din reklamationsret regnes fra den dag, du får varen og et år frem. Hvis fejlen viser sig bare et år og en dag efter datoen på kvitteringen, har du ikke længere ret til at klage.
Hvis du skal klage over varen, skal du kunne bevise, hvor, hvornår og til hvilken pris du har købt varen, og det kan du kun, hvis du har gemt kvitteringen. Så sæt kvitteringerne i et ringbind eller læg dem i en kasse, så du kan finde dem, hvis det bliver nødvendigt.

2. sortering
Hvis du køber 2. sortering og frasorterede varer, kan du ikke klage over fejl, der var synlige, da du købte varen. Fejl, der først viser sig efter du har købt varen, kan du godt klage over.

Reklamation ved køb af privat
Du skal se dig godt for, inden du køber noget af en privat sælger. Du har nemlig ikke samme forbrugerbeskyttelse, som når du handler i en butik. Så hvis varen ikke er i orden, og du og sælger ikke kan blive enige, er din eneste mulighed at gå til domstolene.

Også reklamationsret på brugte varer
Du har også ret til at klage over mangler ved brugte varer i det første år efter købet. Men her skal en mangel vurderes i forhold til, at varen er brugt.

Hvis du og sælgeren ikke kan blive enige om, hvad man med rimelighed kan forvente af en brugt vare af den art, med den alder, til den pris osv., kan du måske få hjælp hos Forbrugerstyrelsens Rådgivning

Garanti
Nogle gange får du “garanti” på de varer du køber. Det betyder, at den der yder garantien (sælger, importør eller producent), står inde for, at produktet fungerer eller holder så og så længe.

Det er en fordel for dig, hvis en vare sælges med garanti: Garantiperioden er ofte længere end den lovpligtige etårige reklamationsfrist, og desuden er det den, der yder garantien, der skal bevise, at fejlen er opstået, fordi du ikke har behandlet varen korrekt.

Når du køber en vare med garanti, skal du sikre dig, at du får et garantibevis, eller at det står på notaen, at der er garanti på varen. Der skal stå, hvad garantien omfatter, hvor længe den varer, og hvem der yder garantien. Du skal gemme både garantibevis og nota så længe, garantien gælder.

Tilbage til Indhold


Hvis du fortryder købet …
En del butikker giver “fortrydelsesret”, dvs. at de tilbyder at bytte varen eller give pengene igen, hvis man har kvitteringen med og kommer indenfor en uge. Det er ikke noget, der står i loven, så det er forretningen selv, der beslutter, om de vil yde denne ekstra service.

Du kan bytte varen eller få pengene igen...

hvis det blev aftalt ved købet,

hvis butikken reklamerer med, at de bytter eller giver pengene igen,

hvis det er velkendt, at butikken altid bytter eller giver pengene igen.
 

Tilgodebevis
Mange butikker giver dig ret til at bytte varen men ikke til at få pengene tilbage. Hvis det er sådan, kan du ikke forlange at få pengene, selv om butikken ikke har noget, du synes om. Men forretningen tilbyder dig måske et tilgodebevis på beløbet. Hvis der ikke er aftalt nogen tidsbegrænsning for tilgodebeviset, vil det blive forældet efter 5 år. Under alle om-stændigheder er det klogt at bruge det hurtigt, så du ikke risikerer, at forretningen pludselig er lukket.

Bytte udsalgsvarer
Hvis en forretning normalt giver pengene tilbage eller bytter varer, så gælder det også, når den holder udsalg. Forretningen må dog godt ændre på reglerne, så de ikke tager udsalgsvarer tilbage, men så skal de gøre tydeligt opmærksom på det. Det kan de fx gøre ved at sætte skilte op ved kassen eller ved at skrive det på kvitteringen.

Aflever i samme stand
Du skal altid aflevere varen “i samme stand”, som da den blev købt. Det betyder, at du slet ikke må have brugt den, (det er dog i orden, at du fx har prøvet et par bukser).
Du må ikke have brudt mærkater eller plomberinger på varer som fx cd’er, computerspil og parfumer. Originalemballagen må som regel heller ikke være brudt. Postordre
Hvis du har købt noget hos et postordrefirma har du altid en uges fortrydelsesret; dvs. at du skal reagere inden ugedagen efter, du har modtaget varen.
 
Dørsalg 
Du kan komme ud for, at du bliver tilbudt bøger og abonnementer på aviser og blade af en sælger, der ringer til dig eller besøger dig. De fleste varer må ikke sælges på denne måde - men bøger og abonnementer er en undtagelse. Hvis du får sådan et tilbud, er det vigtigt, at du læser aftalen grundigt igennem med det samme - du kan nemlig nå at fortryde, hvis du reagerer inden for en uge. Vent ikke til næste bog eller blad kommer, for så er det for sent. 
Man må også sælge forsikringer på den måde - her kan du dog nå at fortryde inden 14 dage efter aftalen. 

Klubsalg og abonnementer 
Hvis du vil melde dig ind i en købeklub - fx en makeupklub eller videoklub - eller tegne et abonnement, så læs betingelserne godt igennem og tænk på de økonomiske forpligtelser, inden du beslutter dig. 
 

Hvis du har brug for at sætte dig mere ind i lovgivningen omkring køb af varer og tjenesteydelser, kan du læse Forbrugerstyrelsens pjecer ‘Ret og pligt som Forbruger’ og ‘Klubsalg og abonnementer’.

Tilbage til Indhold

Fortsæt til næste afsnit

TIL TOP © Forbrugerstyrelsen - Amagerfælledvej 56 - 2300 København S - Tlf. 32 57 01 00