Forbrugerstyrelsen

Kravl i huset

 
Alle dyr - selv de mindste - har deres mission i naturens husholdning og er med til at holde balance.

Men nogle smådyr har fundet på at slå sig ned i vore huse, hvor det ikke er rart at have for mange af dem. Men hvordan blive kravlet kvit ?

Forbrugerstyrelsen har udarbejdet denne vejledning om bekæmpelse af de mest almindelige "vilde" dyr i hus og hjem på grundlag af materiale fra Statens Skadedyrlaboratorium, hvor man i øvrigt kan henvende sig og få yderligere oplysninger om specielle spørgsmål. Konsultationen har åbent kl. 9-l2 på telefon 45 87 80 55.

Betingelser i huset

For at dyrene skal kunne formere sig, kræves det rette klima, mad og gemmesteder.

Klimaet er ret problematisk set fra insekternes synspunkt. De fleste foretrækker nogen fugtighed, men det findes der som regel ikke meget af i moderne huse. Det er en af grundene til, at vi faktisk ikke har nær så meget kravl inden døre som før.

Temperaturen i boligen er derimod gunstig, for de fleste smådyr kan lide varme.

Mad kan dyrene sagtens finde : der er alle slags madvarer i køkkenet, krummer, pletter og småpartikler på gulve og tæpper, under paneler og skabe, der er os selv og vore husdyr, der er tekstiler, træ m.m.

Dyrene kan lide fred og ro og gemmer sig fx i hulrum. Og dem er der mange af i et hus - under gulve, mellem vægge og under faste skabe.

Fredelig bekæmpelse

Det er ikke altid nødvendigt straks at gribe til giftbekæmpelse. Man kan gøre en del for ikke ligefrem at invitere smådyr indenfor.

Rengøring kan virke forebyggende. Hyppig støvsugning fjerner meget af det, dyrene lever af og det "nuller", som mange af dem lever i. I mange tilfælde kan man også støvsuge dyr, æg, larver og pupper væk. For at dyrene ikke skal leve videre i støvsugerposen eller kravle ud igen, kan der suges lidt insektpudder ind til sidst, eller posen kan brændes, hvis den er af papir.

Da det meste småkravl holder af fugtighed, skal der ikke bruges mere vand til rengøring end nødvendigt.

Net eller forhæng af fx plaststrimler eller bambus for vinduer og døre kan holde større flyvende insekter ude.

Varme er en ganske uskadelig bekæmpelsesmetode. De fleste smådyr omkommer ved opvarmning til fx 60 grader i en time eller 80 grader i 10 minutter. Tumblertørring af tørt tøj eller vask er udmærket imod utøj i tekstiler.

Kulde kan også udrydde mange smådyr, man kan lægge angrebne ting emballeret i en plastpose i fryseren. De fleste smådyr dør efter ca. en uge, nogle allerede efter et par timer.

Fluesmækkeren er udmærket, når der kun er få større insekter, fx hvepse.

Fælder - fx fluefælder - har været brugt med held fra gammel tid. Nyt er lysfælder, hvor insekter tiltrækkes ved hjælp af lys og fanges i fælde eller brændes ihjel af glødetråde. De er ikke særlig anbefalelsesværdige til brug udendørs i haver og på terrasser, da de tiltrækker insekter fra store områder og dræber alt for mange nyttige eller helt uskadelige insekter.

Ultralyd til bortskræmning af insekter er virkningsløs.

Kemisk bekæmpelse

Hvis man ikke vil leve med kravl i huset, må der ofte anvendes gift.

For at undgå uheld, og for at få den bedste virkning af et middel, skal brugsanvisningen nøje følges, og advarsler overholdes.

De midler, som er til salg i almindelig handel, er de (for mennesker) mindst giftige midler, og de fleste er helt uden fareklassebetegnelse. Nogle kan være lokalirriterende og mærket med Xi og et sort kryds i en orange firkant. Midler med mærkningen Xn er sundhedsskadelige, så det er vigtigt at følge midlets vejledning. Mere giftige midler mærket Tx eller T må ikke anvendes af private.

Er der småbørn i huset, skal man være yderst tilbageholdende med at bruge gift af nogen art. Og gift skal altid opbevares i et aflåset skab.

Kemisk bekæmpelse kan foretages med insektpudder i revner og sprækker.

Sprøjtemidler kan anvendes til fx tekstiler og træ, og hvor det ikke er praktisk at bruge pudder. Smøremidler - også kaldet giftlak - bruges som langtidsvirkende spærrebælter for at forhindre spredning og nyinvasion af dyrene. Disse midler sælges som kakerlak-midler, men de er udmærkede også til andre, især krybende insekter.

Giftgas bruges til fx møbler - eller til et helt hus. Behandlingen udføres af autoriserede desinfektører.

Insektgifte

Udtræk af planter bruges i stor udstrækning til insektbekæmpelse. I nogle tilfælde fremstilles lignende stoffer også syntetisk.

Pyrethrum (pyrethrin) er effektivt mod insekter, men ikke særlig giftigt for mennesker og andre varmblodede dyr. Det nedbrydes hurtigt, så der er ingen forureningsproblemer. Det virker bedst ved stuetemperatur, derfor er det velegnet til brug inden døre, men virkningen holder kun nogle dage. Det kan uden særlig risiko bruges i køkkenskabene - men selvfølgelig aldrig direkte på madvarer. Midlerne fås som pudder og væske. Pyrethrum har dårlig virkning i solskin. Permethrin er et eksempel på en syntetisk slægtning til pyrethrin, men med langtidsvirkning.

Til brug langs paneler, ved rørgennemføringer, revner og sprækker, kan man bruge de langtidsvirkende smøremidler, som males på med en pensel og er virksomme i månedsvis. Selv om de er noget giftige, har de den fordel, at de - i modsætning til pudder - bliver, hvor man har sat dem. De kan dog nemt fjernes igen, hvis de er smurt på et ikke-sugende underlag som lak, maling, glas, metal o.l.

Malathion er heller ikke særlig giftig og nedbrydes forholdsvis hurtigt. Det virker bedst ved temperaturer over l6 grader. Det må kun bruges udendørs.

Der findes flere andre gifte, som anvendes i specielle midler, og man kan roligt gå ud fra, at de ikke er farlige, blot man følger brugsanvisningen.

Kravl i køkkenet

Køkkenet er et af de steder, der oftest invaderes af småkravl. Nogle kommer ind udefra gennem vinduer, sprækker og rørgennemføringer, men mange af smådyrene holder deres indtog i poser med mel og gryn. Det kan være biller (rismelbiller, kornsnudebiller, melbiller, brødbiller, lysolbiller, klannere), møl (fx melmøl, frømøl) og mange flere.

Har man en stor lagerbeholdning, kan man godt risikere, at fx mel pludselig bliver levende. En nyindkøbt pose kan indeholde nogle få dyr, der så opformeres og spreder sig fra pose til pose. Derfor : gem ikke tingene for længe. Og opbevar madvarer tørt og koldt. Læg evt. poserne i en frysepose straks efter købet og luk med en elastik. Eller brug en dåse med skruelåg. Så spredes ubudne gæster ikke så nemt.

Hvis der er dyr af en eller anden slags i køkkenskabene, så tøm dem og fjern hyldepapiret. Støvsug grundigt, også ind i revner og sprækker. Undersøg madvarerne og kast angrebne ting væk.

Hvis der stadig er smådyr, kan man behandle skabene med et pyrethrum-middel og evt. gentage behandlingen efter nogle dage. I skabe med madvarer skal man ikke bruge gift-pudder, det bliver nemlig ikke liggende. Brug hellere giften i flydende form.

De almindeligste insekter

Fluer

Levevis
Det er mest stue- og spyfluer, der kommer ind i huset. Fluer kan gå på ådsler, affald, ekskrementer, møddinger m.v., og da de også opsøger madvarer, er de uvelkomne af hygiejniske grunde. Møddinger er ofte udklækningssteder, og ådsler er næsten altid spisekammer for spyfluelarver.
Bekæmpelse
Net for vinduerne og forhæng for dørene er effektive. Fluefælder og klæbende fluefangere er også effektive. Brug gerne en fluesmækker. Af sprøjtemidler kan anvendes en aerosoldåse med pyrethrum. Det er en dyr løsning, for giften virker kun på de fluer, som allerede er i stuen. Er der en mødding i nærheden, kan den tildækkes fx med plast. Der vil da blive så varmt i dyngen, at fluelarver og æg omkommer. Desuden kan fluerne ikke komme til at lægge æg.

Er der kommet spy på et stykke kød, renskæres kødet og vaskes af. Man skal dog ikke gribes af panik, hvis man kommer til at spise en enkelt larve eller nogle æg ! De er ikke giftige.
 
 

Gedehamse (hvepse)

Levevis
Boet bygges af frønnet træ tygget med spyt og findes i jordhuller, i træer, under tage, i mure osv. Her i landet benyttes boet kun i en sæson, da dyrene dør om efteråret. Kun de unge dronninger overvintrer og bygger nyt bo om foråret. Larverne fodres med insekter og ådsler. De voksne dyr spiser honning, bladluseekskrementer, moden frugt og andet sødt. De kan sprede smitte fra ådsler. Gedehamse bliver ofte aggressive og stikker, når de føler sig truede.
Bekæmpelse
Er der et bo tæt ved huset, er det nemmest at pudre eller sprøjte boets indgang med en universal-aerosol til insekter eller med lidt malathion fra havesprøjten. Det skal gøres om aftenen, hvor alle dyrene er kommet hjem og forholder sig roligt i boet. I løbet af et par dage vil boet være uddødt. Hvis ikke, gentages behandlingen. Sidder boet inde i en mur, må flyvehullet pudres gentagne gange. Stop ikke hullet til, dyrene kan gnave sig vej ud et andet sted, fx inde i huset. Er der mange gedehamse i køkkenet i syltedagene, så brug støvsugeren og sug lidt giftpudder op bagefter og sæt prop i slangen.
Normalt er stik af hvepse ikke farlige. Der kan evt. behandles med salmiakspiritus, alkohol eller en antihistaminsalve (apoteket). Et stik i mund eller hals eller direkte i en blodåre kan dog blive alvorligt. Hvis man bliver utilpas med kvalme og svimmelhed, må der omgående søges læge. Nogle er overfølsomme overfor stikkene og kan få råd af lægen, inden der sker noget.
 
 

Kakerlakker

Den tyske kakerlak er almindeligst, den er gulbrun og l,2 cm lang. Den orientalske kakerlak er sort og 2,5 cm lang.
Levevis
Dyrene kommer frem om natten, og de er altædende. De kan sprede smitte (sjældent herhjemme), fordi de gnasker i fødevarer og griser dem til med ekskrementer. De afgiver en ubehagelig lugt. Om dagen sidder de gemt i revner og sprækker, især hvor der er varmt - fx bag varmerør og ovne.
Bekæmpelse
Deres smuthuller kan behandles nogle gange med pyrethrumpudder eller -sprøjtemiddel. Også spærrebælter af smøremidler er effektive.
 

Lopper

Levevis
Mange forskellige loppearter kan finde på at suge menneskeblod. I de fleste tilfælde er det dyrelopper, man får med sig hjem. Kattelopper er almindelige, bl.a. fordi de tåler det tørre indeklima.

Katte- og hundelopper lægger kun æg på dyrene, men æggene kan drysse af pelsen overalt - på gulvet, i sengen, i dyrets sovekurv. De klækkes på 2-3 dage. Loppelarver lever af organisk stof og forpupper sig efter kortere eller længere tid. Pupperne kan ligge i flere måneder. Klækningen fremkaldes af vibrationer, fx fra et dyr, der nærmer sig. Hundeloppen er mellemvært for hundens bændelorm.
Bekæmpelse
Har man ikke husdyr, vil lopperne efterhånden forsvinde af sig selv, men det kan vare måneder. De kan ikke formere sig, hvis der ikke er et værtsdyr i huset.

Lopper bekæmpes ved at vaske dyret med en speciel shampoo. Dyrene kan også pudres, men vask er absolut bedst. Brug aldrig midler med lindan til katte. Bagefter sættes loppehalsbånd på dyret, som regel er en månedstid nok. Loppehalsbånd bør ikke bruges forebyggende, fordi lopperne kan blive resistente. Det må aldrig bruges på syge og svage dyr. Det er vigtigt samtidig at rengøre loppernes udviklingssteder ved at støvsuge grundigt på tæpper, gulve, i revner, dyrets sovested, i garager, udestuer m.v. Derefter kan der sprøjtes overalt, bedst med et langtidsvirkende middel med diazinon eller chlorphyrifos.
Som forebyggelse kan der bruges en spray med methopren på dyret en gang om måneden eller lutenaron, der gives i maden.
 
 
 

Lus

Sugelus er tilpasset hver deres specielle værtsdyr, som de ikke forlader. Der er altså ingen grund til at inddrage husets husdyr, når man bekæmper lus på mennesker.
Levevis
Hovedlus (2-3 mm) holder til i håret tæt ved hovedbunden. Man kan få dem hvor som helst, og det er ikke ensbetydende med dårlig hygiejne, hvis man får hovedlus. Æggene er kun 0,8 mm og kittes fast til hårene helt nede ved hovedbunden. Der udvikles de på 8-9 dage. De nyklækkede lus kan begynde at lægge æg efter ca. 12 dage. En hovedlus skal have blod et par gange om dagen. Får den ikke det, dør den i løbet af et døgnstid.

Risikoen for at blive smittet via luseæg er meget ringe. Derimod kan lus godt kravle fra hoved til hoved, hvis disse er tæt sammen - eller fra hue til hue på knagerækken. Derfor er der særlig risiko for smitte, hvor børn er i nær kontakt med hinanden (skoler, børnehaver o.l.). Derimod er smitte ikke almindelig i svømmehaller.
Bekæmpelse
Man kan forsøge at forebygge ved at se efter, om børn går og klør sig i hovedet og ved at undersøge håret ofte. Det er praktisk at se efter, inden en ferie er slut !

 
Så snart man opdager lus eller æg, skal håret behandles med et præparat mod lus. Også hos resten af familien, og måske også hos kammeraterne. De bør i hvert fald efterses. Børn under to år bør kun behandles under vejledning af en læge. Der fås forskellige midler i form af shampoo eller liniment til at sprøjte i håret. Man må regne med, at behandlingen skal gentages en eller to gange.
Husk - det hjælper ikke at vaske håret med almindelig shampoo - der skal mere til.
Man kan få shampoo eller liniment med malathion. Virkningen ødelægges af bl.a. klor (svømmehal) og varme (hårtørrer, hårvask). Shampoo fås med Pyrethrin. Virkningen ødelægges af lys (sol). Bioallethrin fås som aerosol-liniment. Virkningen ødelægges af lys. Hvis resultaterne ikke er tilfredsstillende med ét middel, så skift til et andet.
Samtidig med brugen af lusemidlerne vaskes sengetøj, huer, børster, kamme o.l., og der støvsuges en ekstra gang. Hæng evt. mistænkt tøj væk i nogle dage. Et klasseværelse, som står tomt fra fredag aften til mandag morgen vil være lusefrit, hvis temperaturen er mindst 20 grader.
Når kuren kontrolleres efter endt behandling, vil der sidde døde luseæg tilbage i håret. De bliver siddende, til håret klippes af ! Hår vokser 1-11/2 cm pr. måned, så æg, der sidder mere end 1/2 cm fra hovedbunden efter behandlingen, vil være døde. En del af de døde æg kan evt. fjernes ved at bruge hårbalsam i håret og en tættekam.
Vejledning om systematisk lusebekæmpelse på skoler o.l. kan fås hos Sundhedsstyrelsen - telefon 33 91 16 01.
Kropslus holder til på kroppen og i tøjet. De kan findes i senge, møbler og tøj. Kropslus forekommer især, hvor mange mennesker lever tæt sammen under primitive forhold. De ses ikke meget herhjemme. Kropslus forsvinder ved almindelig hygiejne og hyppig vask af tøjet. 60 grader i 15 minutter eller fire timer i fryseren er dræbende.
Fladlus holder til, hvor der er kraftig men spredt behåring, fx under armene, ved kønsdelene, men undertiden også i spædbørns hår. Smitte sker næsten altid ved intim kontakt eller ved brug af fx samme seng. Fladlus kan fjernes med specialpræparater, og behandlingen gentages nogle gange i løbet af en 14 dages periode, da æggene ikke dræbes.
 
 

Myrer

Levevis
Den sorte havemyre (0,4 cm) bor ofte under kælderløse huse og finder vej op gennem revner og rørgennemføringer. De følger som regel bestemte ruter. Den lille faraomyre (0,2 cm) bor tit i hulrum i huset.
Bekæmpelse
Det mest effektive er at finde myreboet og tilintetgøre det. Udendørs kan det gøres ved at blande myrepudder ned i boet, eller ved at vande boet med et vandingsmiddel mod myrer. Kogende vand eller midler med petroleum eller terpentin er nok effektive, men de dræber planterne.
Indendørs er det nærmest umuligt at finde boet. Man må nøjes med at pudre myrernes færdselsårer med myrepudder eller evt. pensle dem med et smøremiddel indeholdende chlorpyrifos.
Et gammelt husråd er følgende : 4 spsk. honning røres tynd med 1 spsk. vand, og heri opløses 1 tsk. boraks. Denne lokkemad sættes et sted, hvor hverken børn eller dyr kan komme til den - den er giftig og bør ikke bruges udendørs, bl.a. på grund af forgiftning af bier. Myrerne vil bringe "maden" ned i boet til ynglen og de øvrige myrer, som så dør. Boraks kan fås på apoteket.
Er der myrer i urtepotter, kan man vande med et malathion- eller pyrethrummiddel. Pas på, at der ikke er olie i midlet - det kvæler rødderne.
 
 

Møbelorm

Levevis
Den almindelige borebilles larve kaldes møbelorm. Den trives ikke særlig godt i tørt, varmt indeklima. Den voksne bille er ca. 0,5 cm. æggene lægges i revner, småhuller eller i ru endetræ. Larvernes udvikling tager 2-3 år eller mere. Ormehullerne laves af de voksne biller, når de gnaver sig ud.
Bekæmpelse
Hvor luftfugtigheden er under 5o%, dør de. I fugtige huse kan træet behandles med et specielt træbeskyttelsesmiddel med indhold af permethrin eller borforbindelser. Eller midlet sprøjtes ind i ormehullerne med en injektionssprøjte. Man kan også bruge rigelig petroleum til mindre genstande. Et møbel kan evt. sendes til gasning hos et desinfektionsfirma.
 

Møl

Levevis
Der findes flere arter møl, som spiser uld og pelsværk - pelsmøl, tapetmøl, frømøl, men det almindeligste er klædemøllet. Æggene er så små, at de er svære at se. Det man ser som små gryn er larvernes ekskrementer. I forbindelse med mølgnavet vil der oftest ses lidt spind, som larven har lavet. Æggene klækkes på ca. 1 uge ved stuetemperatur. Ved 0 grader eller lavere klækkes de slet ikke. Udviklingen til møl kan tage fra 6 uger op til adskillige måneder, afhængigt af temperaturen. Larverne foretrækker snavset tøj og uaffedtet uld. De kan ikke overleve på helt rent uldtøj.
Bekæmpelse
Møl bekæmpes indirekte ved tørt indeklima, mange syntetiske fibre og mølimprægnerede uldvarer. Den direkte bekæmpelse består af rengøring, vask og rensning. Når tøj gemmes væk, skal det være rent, og det kan som ekstra forebyggelse pakkes ind i papirsposer eller evt. plast. Lys uld og pels har dog ikke godt af plastposer. Før i tiden brugte man mølkugler i klædeskabet. De kan godt beskytte, hvis skabet holdes lukket, men der skal bruges ca. 1 kg. Det er dyrt, og lugten er svær at fjerne fra tøjet. Så er det nemmere at sprøjte tøjet med et mølmiddel indeholdende pyrethrin eller permethrin. Møbler og tæpper sprøjtes bedst med en støvsugersprøjte med samme middel, men beregnet til fortynding. Der skal bruges ret store væskemængder - til en lænestol bruges fx ½ liter.

I frostvejr - under minus lo grader - kan et møbel sættes udendørs om natten og tages ind om dagen et par døgn i træk. Mindre ting kan evt. lægges i fryseren et par dage. Møbler og tæpper kan evt. sendes til gasning.
 

Sølvkræ (sølvfisk)

Den er 1 cm lang og sølvblank.
Levevis
Skjuler sig om dagen i revner og sprækker og søger føde om natten. Foretrækker fugtige steder og findes ofte i badeværelser og køkkener. Dyrene kan lide sukker og stivelse , fx tapetklister. De kan også finde på at gnave i fugtigt papir og visse tekstiler.
Bekæmpelse
Støvsugning i revner og sprækker. Eventuelt pudring eller sprøjtning med pyrethrum.
Er der mange sølvkræ, er det tegn på, at lokaliteterne er for fugtige.
 
 

Tæppebiller

Billerne er ca. 3-5 mm lange og ligner nærmest små mariehøns. Larverne er hårede.
Levevis
Tæppebillelarver har i nogen grad overtaget møllenes plads, idet de spiser uld. De foretrækker især finere kvaliteter ny ren uld, fx sweatere, uldspin-gardiner og flagdug. Larverne vandrer en del omkring og gnaver små runde huller i stofferne. Derfor kan skaderne blive ret omfattende. De spiser også døde insekter og kan derfor gøre skade hos insektsamlere. Billerne lever for det meste udendørs, men kan nemt komme flyvende ind gennem åbne vinduer.
Bekæmpelse
Den samme som for møl.
En del andre insekter kan også gnave i tekstiler, fx klannere og sølvkræ, og de er ikke nær så kræsne. Som regel holder de dog til andre steder end i tekstiler.
 
 

Væggelus

Levevis
Væggelus suger blod af såvel mennesker som dyr. Man mener ikke, de er smittebærende. De kan spredes med bagage, brugte møbler og madrasser, men undertiden også med tøj. Ofte vandrer de langs rørene i en ejendom.
Om dagen gemmer de sig i revner og sprækker, bag tapeter, skabe m.v., ofte i nærheden af sengen. Deres gemmesteder kan ofte lokaliseres ved hjælp af de sorte ekskrementklatter, hudrester og æggeskaller. Om aftenen kommer de frem for at søge føde.
Bid af væggelus kan skelnes fra loppestik ved placeringen : loppestik sidder næsten altid på benene under stramt siddende beklædning, mens væggelus bider, hvor man ikke er tildækket af tøj, fx på hals, hænder og fødder.
Bekæmpelse
Dyrenes gemmesteder behandles med pyrethrum (pudder eller sprøjtevæske). Væggelus er også følsomme overfor smøremidler. Har de invaderet garderoben, kan de dræbes ved hedvask eller tumblertørring af det tørre tøj. Eller ved en times ophold i fryseren.
Man har pligt til omgående at få væggelus fjernet. Ofte vil det være en fordel at få en desinfektør til at bekæmpe dyrene.
TIL TOP  © Forbrugerstyrelsen - Amagerfælledvej 56 - 2300 København S - Tlf. 32 57 01 00