CivilRetsDirektoratet CivilRetsDirektoratet
Værgemål 1997
 

[Forsiden] [Bund]


Iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål

Statistik indsamlet i perioden 1. januar til 31. december 1997

 

 Indhold:

 

Introduktion:

Den 1. januar 1997 trådte den nye værgemålslov i kraft. Dette skete ved lov nr. 388 af 14. juni 1995, der samtidig ophævede de tidligere gældende regler i henholdsvis lov om umyndighed og værgemål (myndighedsloven) samt lov om anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.

Hovedformålet med loven har været at gennemføre en revision af de tidligere regler om umyndiggørelse af voksne, og at gøre værgemålsreglerne mere smidige og tidssvarende, herunder særligt at kunne tilpasse det enkelte værgemål efter individuelle behov. Grundtanken i den nye lov er, at værgemålet ikke må være mere omfattende eller længerevarende end nødvendigt. En person skal således ikke fratages retten til selv at handle, hvis det ikke er nødvendigt, idet det er nok blot at beskikke en værge for den pågældende. Der skal endvidere ved alle værgemål foretages en konkret vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke områder der er brug for en værge til at varetage økonomiske og personlige forhold.

En nyskabelse er endvidere, at sager om etablering, ændring og ophævelse af værgemål som hovedregel nu behandles af statsamterne. Kompetencen er dog delt mellem statsamterne og domstolene, idet det stadig er domstolene, der træffer afgørelse om visse særligt indgribende værgemål, ligesom sager, hvor det skønnes betænkeligt at behandle sagen administrativt, skal videresendes fra statsamtet til domstolene.

Som det fremgår af beretningen Familieretsstatistik, afgivet af en arbejdsgruppe under Civilretsdirektoratet, vil det inden for værgemålsområdet være hensigtsmæssigt at følge den udvikling, som sker med hensyn til anvendelsen af værgemål. En sådan undersøgelse er samtidig led i en række mere generelle bestræbelser på at udbygge statistikken inden for det familieretlige område.

Værgemålsloven har nu fungeret i et år, og denne rapport fremlægger statistik vedrørende erfaringerne med loven gennem det første år. Den daværende justitsminister gav under Folketingets behandling af forslag til værgemålsloven tilsagn om at udarbejde en redegørelse for erfaringerne med værgemålsloven, når denne har virket i 1997 og 1998. Civilretsdirektoratet har imidlertid efter drøftelse med justitsminister Frank Jensen fundet det hensigtsmæssigt allerede nu at fremlægge en "midtvejsevaluering", hvor de foreløbige erfaringer med loven skitseres.

Civilretsdirektoratet har ved vurderingen af, hvilke statistiske oplysninger der primært er relevante, navnlig lagt vægt på Retsudvalgets betænkning over forslaget til værgemålsloven. Heraf fremgår det, at man ønsker oplysninger om udviklingen i antallet af sager ved statsamterne og domstolene fordelt efter værgemålets karakter og varighed, oplysninger om, hvordan ordningen med faste værger og beskikkelsen af værger i øvrigt har fungeret samt oplysninger om udgifterne som følge af loven.

Civilretsdirektoratet, april 1998

 

Jesper Vorstrup Rasmussen

fg. direktør

 

1. Generelle bemærkninger

Statistikken, der præsenteres i det følgende, er baseret på de sager, der er afsluttet i statsamterne og ved domstolene i perioden fra 1. januar 1997 til 31. december 1997. Med værgemålssager menes først og fremmest sager om iværksættelse af værgemål samt sager om ændring eller ophævelse af de forskellige former for værgemål efter værgemålsloven og den tidligere myndighedslov. Herudover omfatter undersøgelsen også sager om fastsættelse af vederlag, sager om ændring i vederlagets størrelse samt sager om beskikkelse af og fritagelse/fratagelse af værgebeskikkelsen. Data er indsamlet via indberetninger fra statsamterne og domstolene, og der skal i det følgende tages forbehold for usikkerheder i disse indberetninger.

Det samlede antal sager, der er omfattet af undersøgelsen, er 1.265 stk. 1.105 af disse har været behandlet i statsamterne, mens de resterende 160 sager er blevet afgjort ved domstolene. Ingen af sagerne ved domstolene var prøvelser af statsamternes afgørelser i medfør af værgemålslovens § 22.

Nærværende undersøgelse omfatter ikke Grønland og Færøerne, da reglerne om værgemål i lov nr. 338 af 14. juni 1995 ikke er sat i kraft i disse dele af riget.

 

2. Iværksættelser af værgemål

I tråd med ønsket om at kunne iværksætte værgemål, som er tilpasset de individuelle behov for bistand fra en værge, har værgemålsloven indført tre hovedtyper af værgemål. For det første det værgemål, hvor værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske eller personlige forhold eller enkelte sådanne forhold, og som tilpasses den enkelte person og dennes situation uden, at personens handleevne fratages (§ 5). For det andet er der mulighed for at iværksætte værgemål angående økonomiske forhold, hvor den pågældende tillige fratages den retlige handleevne, og dermed evnen til at forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue (§ 6). Endelig er der mulighed for at iværksætte samværgemål, hvor den implicerede handler i forening med en værge (§ 7).

 

2.1. §5-værgemål

I 1997 behandlede statsamterne i alt 516 ansøgninger om iværksættelse af værgemål efter værgemålslovens § 5. I 25 tilfælde afslog statsamtet at iværksætte værgemål efter § 5. Således iværksatte statsamtet værgemål efter § 5 i 491 tilfælde, jf. tabel 1. I 58% af disse angik værgemålet alene økonomiske forhold, mens 5% af værgemålene udelukkende var begrænset til personlige forhold. I 36% af værgemålene iværksat efter § 5 angik værgemålet derimod en kombination af henholdsvis økonomiske og personlige forhold.

 

Tabel 1: Iværksættelse af §5-værgemål i statsamterne

 

Antal

Procent

Økonomisk begrænset

120

24 %

Økonomisk generelt

169

34 %

Personligt begrænset

14

3 %

Personligt generelt

12

2 %

Personligt generelt, økonomisk generelt

135

27 %

Personligt generelt, økonomisk begrænset

4

1 %

Personligt begrænset , økonomisk generelt

18

4 %

Personligt begrænset, økonomisk begrænset

19

4 %

I alt

491

99 %

 

Ifølge loven kan værgemål iværksat efter § 5 angå både generelle økonomiske og generelle personlige forhold, men kan også begrænses til alene at angå bestemte økonomiske og/eller personlige forhold. Som det fremgår af tabel 1, var 27% af de iværksatte værgemål udelukkende begrænsede, mens 36% af værgemålene var begrænsede i en eller anden form. Med andre ord var over en tredjedel af de §5-værgemål, som statsamterne iværksatte i 1997, begrænset i deres personlige og/eller økonomiske udstrækning.

En anden mulighed for at tilpasse værgemålet efter de individuelle behov, og sikre at værgemålet ikke bliver mere omfattende end nødvendigt, er at statsamterne kan vælge at tidsbegrænse værgemålet efter § 5. Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, besluttede statsamtet i 10% af samtlige iværksættelser af §5-værgemål at tidsbegrænse værgemålet.

 

Tabel 2: Tidsbegrænsning på §5-værgemål

Antal iværksættelser af §5-værgemål

Procent

Med tidsbegrænsning

50

10%

Uden tidsbegrænsning

441

90%

I alt

491

100%

 

Hovedreglen er, at sager om iværksættelse af værgemål efter lovens § 5 behandles af statsamterne. Imidlertid skal statsamtet undlade at træffe afgørelse om iværksættelse af §5-værgemål, hvis det findes betænkeligt at behandle sagen administrativt, f.eks. i tilfælde, hvor den, som værgemålet angår, protesterer imod iværksættelsen. I sådanne tilfælde skal sagen videresendes til den relevante byret. Som det ses af tabel 3 nedenfor var der i 1997 i alt 78 tilfælde, hvor statsamtet valgte at oversende en sag vedrørende §5-værgemål til retten. I ca. halvdelen af disse sager var årsagen, at den implicerede part protesterede, mens der i den anden halvdel af sagerne var andre årsager til oversendelsen.

 

Tabel 3: Oversendelser til retten af §5-værgemål

 

Antal

Pga. protest

37

Pga. andre årsager

41

I alt

78

 

I 1997 behandlede domstolene i alt 81 sager om iværksættelse af værgemål efter lovens § 5, og ingen af disse var prøvelser af statsamternes afgørelser. 80 sager førte til iværksættelse af et §5-værgemål, og i et enkelt tilfælde undlod domstolene at iværksætte værgemål efter § 5. §5-værgemålenes udstrækning fremgår af tabel 4 nedenfor. Som det ses, angik ca. fire ud af ti iværksatte værgemål et personligt generelt kombineret med et økonomisk generelt værgemål. Som det også er tilfældet i statsamterne, er et sådant §5-værgemål - sammen med §5-værgemål, der alene er økonomisk generelt - den hyppigst forekommende form for §5-værgemål. Disse to typer af værgemål udgør 63% af samtlige iværksættelser af §5-værgemål i statsamterne og ved domstolene tilsammen.

Det fremgår endvidere af tabel 4, at 16% de iværksatte værgemål efter § 5 udelukkende var begrænsede, mens en fjerdedel var begrænsede i en eller anden form.

Hvad angår spørgsmålet om tidsbegrænsning besluttede domstolene kun i fire tilfælde at tidsbegrænse §5-værgemålet, mens 76 værgemål blev iværksat uden tidsbegrænsning.

 

Tabel 4: Iværksættelse af §5-værgemål ved domstolene

 

Antal

Procent

Økonomisk begrænset

9

11%

Økonomisk generelt

23

29%

Personligt begrænset

4

5%

Personligt generelt

4

5%

Personligt generelt, økonomisk generelt

33

41%

Personligt generelt, økonomisk begrænset

0

-

Personligt begrænset , økonomisk generelt

6

8%

Personligt begrænset, økonomisk begrænset

1

1%

I alt

80

100%

 

2.2. §6-værgemål

Den anden hovedtype værgemål, som der opereres med i den nye værgemålslov, er værgemål, hvor den pågældende tillige bliver frataget den retlige handleevne vedrørende økonomiske forhold. Personer, der fratages den retlige handleevne efter § 6, er umyndige. Sådanne værgemål er de mest indgribende, og beslutningen om fratagelse af handleevnen efter § 6 kan alene træffes af domstolene. Det er en forudsætning for fratagelse af den retlige handleevne, at der tillige træffes afgørelse om værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold.

Som det ses af tabel 5 var der i 1997 i alt 48 iværksættelser af §6-værgemål ved domstolene. I 32 af de tilfælde, hvor der skete fratagelse af den retlige handleevne, angik værgemålet alene økonomiske forhold. Der var ingen tilfælde, hvor der blev afsagt dom til frifindelse, men derimod var der ni sager, hvor domstolene pga. "andet" undlod at iværksætte et §6-værgemål - i visse tilfælde fordi retten skønnede, at behovet kunne dækkes ved et mindre omfattende værgemål.

 

Tabel 5: Iværksættelse af §6-værgemål ved domstolene

 

Antal

Fratagelse af retlig handleevne

32

Fratagelse af retlig handleevne med samtidig iværksættelse af personligt værgemål efter § 5

16

I alt

48

 

Det kan ikke ske fratagelse af den retlige handleevne vedrørende personlige forhold. Derimod kan fratagelse af den retlige handleevne vedrørende økonomiske forhold efter lovens § 6 kombineres med iværksættelse af et personligt §5-værgemål. Det personlige værgemål kan i disse situationer både være generelt eller være begrænset til visse personlige forhold. I 1997 blev der iværksat i alt 16 værgemål, hvor den pågældende blev frataget den retlige handleevne samtidig med, at der blev iværksat et personligt værgemål efter § 5. I samtlige af disse sager var der tale om, at fratagelsen af den retlige handleevne blev kombineret med et personligt generelt værgemål.

Værgemål, hvor der sker fratagelse af den retlige handleevne, kan ikke begrænses til visse økonomiske forhold, som tilfældet er for værgemål iværksat efter § 5. Derimod er det muligt at tidsbegrænse et §6-værgemål. Der var imidlertid ingen af de 48 §6-værgemål, der er omfattet af undersøgelsen, som blev tidsbegrænset.

 

2.3. Samværgemål (§7-værgemål)

Den tredje form for værgemål, der blev introduceret med den nye værgemålslov er samværgemål, der dog i vidt omfang er en videreførelse af de tidligere regler om lavværgemål i myndighedsloven. Iværksættelse af samværgemål indebærer, at samværgen skal disponere i forening med den, som er sat under værgemål, og samværgemål kan alene iværksættes vedrørende økonomiske anliggender. Som det fremgår af tabel 6, var der i alt 56 iværksættelser af samværgemål i statsamterne i 1997. 64% af disse var generelle samværgemål, mens 36% begrænsede sig til at angå bestemte økonomiske forhold. 55 samværgemål var uden tidsbegrænsning, mens et enkelt samværgemål var begrænset i tid. Statsamtet gav kun et enkelt afslag på iværksættelse af samværgemål, men besluttede i fem tilfælde at videresende sagen til domstolene.

 

Tabel 6: Iværksættelser af samværgemål i statsamterne

Antal

Procent

Iværksættelse af generelt samværgemål

36

64%

Iværksættelse af begrænset samværgemål

20

36%

I alt

56

100%

 

Som det fremgår af tabel 7 blev der ved domstolene kun afsagt fem domme om iværksættelse af samværgemål, - tre af disse var generelle samværgemål, mens to var begrænsede. Ingen af disse fem samværgemål var tidsbegrænsede. Der var heller ingen frifindelser af iværksættelse af samværgemål ved domstolene i den undersøgte periode. Ingen af de fem sager var prøvelser af statsamternes afgørelser.

 

Tabel 7: Iværksættelser af samværgemål ved domstolene

 

Antal

Iværksættelse af generelt samværgemål

3

Iværksættelse af begrænset samværgemål

2

I alt

5

 

2.4. Sammenfatning

Opsummerende kan siges, at langt de fleste iværksættelser af værgemål i statsamterne og domstolene, der er omfattet af denne undersøgelse, var §5-værgemål. Fordelingen på de tre typer værgemål fremgår af figur 1 nedenfor, hvor det samlede antal iværksættelser af henholdsvis §5-værgemål, §6-værgemål og samværgemål ved statsamterne og domstolene er skitseret. Hvad angår det forholdsvis lave antal samværgemål skal navnlig to forhold fremhæves. For det første kan der kun iværksættes samværgemål, hvis den pågældende person selv anmoder om værgemålet, hvilket nødvendigvis vil sætte grænser for værgemålets udbredelse. For det andet er målgruppen for samværgemål anderledes end for de øvrige værgemål. Den generelle betingelse for at iværksætte samværgemål er, at behovet for hjælp skyldes "uerfarenhed, svækket helbred eller lignende tilstand", hvor det samtidig forudsættes, at den pågældende person er i stand til at handle i fællesskab med værgen.

 

Iværksættelser af de tre typer værgemål

 

3. Ændring og ophævelse af de tre typer værgemål

Umyndiggørelser eller lavværgemål iværksat under den tidligere myndighedslov, betragtes efter den nye lov som henholdsvis §6-værgemål og samværgemål. For alle værgemålsordninger gælder samtidig, at de efterfølgende skal ændres til et mere eller mindre indgribende værgemål, såfremt ændrede forhold taler herfor (§ 9). Ligeledes skal værgemål ophæves, hvis betingelserne for at iværksætte det ikke længere er til stede (§ 10). I alt foretog statsamterne 74 ændringer og ophævelser af værgemål efter henholdsvis § 5, § 6 eller § 7 i 1997. Fordelingen fremgår af tabel 8-10 nedenfor.

 

Tabel 8: Ændring/ophævelse af §5-værgemål i statsamterne

 

Antal

Ændring til mere omfattende

4

Ændring til mindre omfattende

5

Ophævelse

11

Afslag på ændring eller ophævelse

0

 

Som det ses af tabel 8, ændrede statsamterne et §5-værgemål ni gange, mens værgemålet i 11 tilfælde blev ophævet. Statsamtet enten ophævede eller ændrede et §5-værgemål til noget mindre omfattende i 16 tilfælde og til mere omfattende værgemål i fire tilfælde inden for samme år.

 

Tabel 9: Ændring/ophævelse af §6-værgemål eller tidligere umyndiggørelser i statsamterne

Antal

Ændring af et §6-værgemål til et §5-værgemål eller samværgemål

3

Ændring af en umyndiggørelse iværksat efter myndighedsloven til §5-værgemål eller samværgemål

13

Ophævelse af et §6-værgemål

5

Ophævelse af en umyndiggørelse iværksat efter myndighedsloven

12

Afslag på ændring eller ophævelse af et §6-værgemål

1

Afslag på ændring eller ophævelse af en umyndiggørelse iværksat efter myndighedsloven

1

 

Tabel 9 omfatter såvel ændringer og ophævelser af egentlige §6-værgemål, dvs. værgemål, der er iværksat efter 1. januar 1997, som ændringer/ophævelser af umyndiggørelser iværksat efter de gamle regler i myndighedsloven. Som det fremgår, blev §6-værgemål eller umyndiggørelser ændret 16 gange, mens statsamtet ophævede værgemål efter §6 eller umyndiggørelser i 17 tilfælde. §6-værgemål eller umyndiggørelser blev således ændret til noget mindre omfattende eller ophævet i 33 tilfælde, mens statsamtet kun i to tilfælde gav afslag på ændring eller ophævelse af et §6-værgemål eller en umyndiggørelse.

 

Tabel 10: Ændring/ophævelse af samværgemål eller tidligere lavværgemål i statsamterne

Antal

Ændring af samværgemål til mere omfattende

0

Ændring af samværgemål til mindre omfattende

0

Ændring af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven til et §5-værgemål

3

Ændring af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven til et mindre omfattende samværgemål

0

Ophævelse af samværgemål

4

Ophævelse af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven

11

Afslag på ændring eller ophævelse af samværgemål

0

Afslag på ændring/ophævelse af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven

1

 

Hvad angår ændringer/ophævelser af samværgemål eller lavværgemål, hvor sidstnævnte er iværksat efter de gamle regler, fremgår det af tabel 10, at statsamtet i tre tilfælde ændrede lavværgemål til et §5-værgemål, dvs. til et mere omfattende værgemål. I 15 tilfælde ophævede statsamtet samværgemålet eller lavværgemålet, og i fire af disse sager var der tale om samværgemål iværksat efter den 1. januar 1997. Således gælder det også for samværgemål/lavværgemål, at statsamtet oftere ændrer til mindre omfattende - ophævelser er i sagens natur en ændring til noget mindre omfattende - end til mere omfattende værgemål. Endelig afslog statsamtet i et enkelt tilfælde at ophæve eller ændre et lavværgemål, der var iværksat efter myndighedslovens regler.

 

Tabel 11: Ændring/ophævelse af værgemål ved domstolene

Antal

Ophævelse af en umyndiggørelse iværksat efter myndighedsloven

1

Afslag på ændring eller ophævelse af umyndiggørelse

1

Ændring af §5-værgemål til mere omfattende værgemål, herunder til §6-værgemål

3

Ændring af §5-værgemål til mindre omfattende værgemål

1

Ophævelse af §5-værgemål

3

Afslag på ændring eller ophævelse af et §5-værgemål

1

Ændring af samværgemål til mere omfattende værgemål, herunder til et §5/§6-værgemål

1

Ændring af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven til et §5/§6-værgemål

2

Ændring af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven til mindre omfattende værgemål

1

Ophævelse af samværgemål

1

Ophævelse af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven

1

Afslag på ændring/ophævelse af lavværgemål iværksat efter myndighedsloven

1

 

Med hensyn til ændringer og ophævelser af værgemål ved domstolene var der tale om i alt 17 ændringer/ophævelser, jf. tabel 11. Også domstolene henholdsvis ændrede og ophævede værgemål, der var iværksat efter de nye regler, og derfor havde eksisteret i mindre end et år.

 

4. Foreløbige og særlige værgemål

Værgemålsloven giver mulighed for, at der kan træffes en foreløbig beslutning om værgemål, således at man kan imødekomme eventuelle behov for akut værgemål. Forudsætningen for at iværksætte sådanne foreløbige værgemål er, at statsamtet eller domstolene skønner, at der foreligger en væsentlig risiko eller ulempe ved at afvente den endelige afgørelse, inden et værgemål iværksættes. Som det fremgår af tabel 12, iværksatte statsamterne i alt 22 foreløbige værgemål i 1997. 10 af disse angik alene økonomiske forhold, et enkelt angik udelukkende personlige forhold, mens 11 foreløbige værgemål vedrørte både økonomiske og personlige forhold. Der var ingen afslag på iværksættelse af foreløbige værgemål.

Ved domstolene var der kun en enkelt sag om iværksættelse eller afslag på iværksættelse af foreløbigt værgemål. I den konkrete sag blev det besluttet at iværksætte det foreløbige værgemål efter §5, og sagen var ikke tidligere behandlet i statsamtet.

Det bemærkes, at det af indberetningerne fra statsamter og domstole ikke har været muligt at udlede, hvorvidt de foreløbige værgemål var begrænset til bestemte økonomiske og/eller personlige forhold.

 

Tabel 12: Foreløbigt værgemål i statsamterne

Iværksættelse, økonomisk

10

Iværksættelse, personligt

1

Iværksættelse, personligt/økonomisk

11

Afslag

0

 

Hvad angår ændring og ophævelse af de foreløbige værgemål besluttede statsamtet i to tilfælde at ændre og i tre tilfælde at ophæve et foreløbigt værgemål. Alle ansøgninger om ændring eller ophævelse blev imødekommet, og der var således ingen afslag på anmodninger om at ændre eller ophæve et foreløbigt værgemål.

I forbindelse med foreløbige værgemål kan man endvidere spørge, hvor ofte der har eksisteret foreløbige værgemål forud for etableringen af §5-værgemål eller samværgemål i statsamtet. Som det ses af tabel 13, erstattede 16 ud af de i alt 491 iværksatte §5-værgemål et tidligere foreløbigt værgemål, mens der ved iværksættelsen af samværgemål kun har været et enkelt forudgående foreløbigt værgemål.

 

Tabel 13: Iværksættelser af værgemål i statsamterne med/uden forudgående foreløbigt værgemål

  Med forudgående foreløbigt værgemål Uden forudgående foreløbigt værgemål

I alt

Iværksættelse af §5-værgemål

16

475

491

Iværksættelse af samværgemål

1

55

56

 

En anden type værgemål, som falder uden for de tre hovedtyper af værgemål beskrevet i de forrige afsnit, er de særlige værgemål. Sådanne værgemål kan iværksættes i situationer, hvor der opstår en interessekonflikt mellem værgen og den, der er under værgemål (§ 47), eller i de situationer, hvor den beskikkede værge midlertidigt er forhindret i at varetage sine forpligtelser (§ 48). Ligeledes kan der iværksættes et særligt værgemål i de situationer, hvor en person, der ikke i forvejen er under værgemål, har behov for bistand fra en værge pga. midlertidigt fravær (§ 49). Som det fremgår af tabel 14, iværksatte statsamtet i den undersøgte periode 53 særlige værgemål, og gav afslag i tre tilfælde.

 

Tabel 14: Særlige værgemål i statsamterne

Iværksættelse

53

Afslag

3

 

5. Typer af værger

Hvervet som værge er ikke længere et borgerligt ombud. I forbindelse med den nye værgemålslov er der i stedet etableret en ordning med faste værger. Det forudsættes dog stadig efter den nye lov, at værger først og fremmest beskikkes blandt familiemedlemmer, men der er i dag bl.a. mulighed for at beskikke en fast værge, hvis der ikke skønnes at være nogen i familien, som er egnede og villige til at påtage sig hvervet som værge, eller hvis den pågældende person ingen familie har. Ordningen med faste værger er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1178 af 13. december 1996 om behandling af værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v. (sagsbehandlingsbekendtgørelsen). Statsamterne administrerer ordningen med de faste værger, og hvert statsamt antager et antal personer, der er villige til at lade sig beskikke som værge.

Udover pårørende og faste værger forudsætter værgelovgivningen endvidere, at der kan beskikkes en anden professionel værge. Sondringen mellem "fast værge" og "anden professionel værge" skal forstås således, at mens den faste værge er antaget af statsamtet og indgår i statsamtets faste korps af værger, er andre professionelle værger typisk personer, som - i kraft af deres hverv - har en relation til den pågældende person.

 

Tabel 15: Typer af beskikkede værger ved iværksættelser af værgemål i statsamterne

Pårørende som værge

Antal

Procent

I alt

380

63%

Fast værge

   

Advokat

98

 

Socialrådgiver og lignende

27

 

Præst

2

 

Andre

29

 

I alt

156

26%

Anden professionel værge

   

Advokat

44

 

Socialrådgiver og lignende

10

 

Præst

1

 

Andre

9

 

I alt

64

11%

Værger i alt

600

100%

 

Fordelingen på de forskellige typer værger fremgår af tabel 15. Opgørelsen omfatter i alt 600 værgesager i statsamterne, hvilket inkluderer iværksættelser af §5-værgemål, samværgemål og særlige værgemål.

Som det fremgår, er værgen i mere end 60% af sagerne en pårørende. I godt en fjerdedel af sagerne blev der gjort brug af den nye ordning med faste værger, og i de resterende 11% af sagerne er værgen en anden professionel person.

Når værgen ikke er pårørende, men enten er en fast eller anden professionel værge, er vedkommende oftest advokat. Dette var tilfældet i 65% af alle værgesager, hvor der enten blev beskikket en fast eller anden professionel værge.

Valget af værgetype vil imidlertid kunne variere alt efter, hvilken karakter og udstrækning det enkelte værgemål har. I tabel 16 er værgebeskikkelsen opdelt på henholdsvis økonomiske, personlige og kombinerede §5-værgemål. Som forventet bliver pårørende forholdsmæssigt oftere beskikket som værge i personlige end i økonomiske værgemål. Hvad angår beskikkelsen af advokater som fast eller anden professionel værge er disse da også langt mere udbredte ved de økonomiske værgemål, hvor de udgør 31% af samtlige værgebeskikkelser, end ved de personlige og kombinerede værgemål, hvor advokater kun udgør henholdsvis 8% og 10% af samtlige værgebeskikkelser.

 

Tabel 16: Typer af beskikkede værger ved §5-værgemål i statsamterne

 

Økonomiske

begrænsede og generelle

Personlige

begrænsede og generelle

Kombinerede

økonomiske og personlige

Pårørende som værge

Antal

Procent

Antal

Procent

Antal

Procent

I alt

169

58%

22

85%

140

80%

Fast værge

           

Advokat

64

 

2

 

15

 

Socialrådgiver og lignende

10

 

1

 

10

 

Præst

0

 

0

 

1

 

Andre

12

 

1

 

6

 

I alt

86

30%

4

15%

32

18%

Anden professionel værge

           

Advokat

26

 

0

 

3

 

Socialrådgiver og lignende

2

 

0

 

1

 

Præst

1

 

0

 

0

 

Andre

5

 

0

 

0

 

I alt

34

12%

0

0%

4

2%

Værger i alt

289

100%

26

100%

176

100%

 

Tabel 17: Typer af beskikkede værger i forbindelse med sager ved domstolene

Pårørende som værge

Antal

Procent

I alt

61

46%

Fast værge

   

Advokat

47

 

Socialrådgiver og lignende

4

 

Præst

0

 

Andre

6

 

I alt

57

43%

Anden professionel værge

   

Advokat

10

 

Socialrådgiver og lignende

0

 

Præst

0

 

Andre

5

 

I alt

15

11%

Værger i alt

133

100%

 

Ved domstolene blev der beskikket en værge i 133 tilfælde, nemlig i de 80 sager, hvor der blev iværksat et §5-værgemål, de 48 hvor der blev iværksat et §6-værgemål samt de 5 sager, hvor domstolene iværksatte et samværgemål. Som det fremgår af tabel 17, var værgen i knap halvdelen af sagerne en pårørende. De faste værger blev imidlertid beskikket i 43% af sagerne, hvilket er 17 procentpoint flere end i statsamterne. Derimod blev der, ligesom i statsamterne, beskikket en anden professionel værge i 11% af sagerne om iværksættelse af de tre hovedtyper værgemål ved domstolene.

 

Tabel 18: Ændring af værgebeskikkelsen i statsamterne: Ændringens art

Antal

Fratagelse i henhold til §12

16

Andre værgeskift (f.eks. på grund af værgens død eller frasigelse af hvervet)

138

 

Vedrørende ændringer i værgebeskikkelsen i statsamterne ses af tabel 18 og 19, at der i statsamterne i alt har været 154 ændringer. 16 af disse vedrørte fratagelse af værgebeskikkelse i henhold til lovens § 12, der fastslår, at beskikkelsen kan fratages en værge, som misbruger sin stilling, selv kommer under værgemål eller i øvrigt viser sig uegnet til at varetage hvervet som værge. Herudover var der 138 såkaldte andre værgeskift, der kom i stand f.eks. på grund af værgens død eller frasigelse af hvervet som værge. Hvad angår de 16 beskikkelsesfratagelser efter § 12, var værgen i 13 af disse tilfælde en pårørende.

 

Tabel 19: Ændring af værgebeskikkelsen i statsamterne: Værgetype inden ændringen

Pårørende som værge

Antal

Procent

I alt

91

59%

Fast værge

Advokat

9

Socialrådgiver og lignende

1

Præst

3

Andre

12

I alt

25

16%

Anden professionel værge

Advokat

18

Socialrådgiver og lignende

3

Præst

0

Andre

17

I alt

38

25%

Ændringer i alt

154

100%

 I ca. seks ud af ti sager, hvor værgebeskikkelsen blev ændret, var værgen en pårørende, jf. tabel 19. I 16% af ændringerne havde værgen hidtil været en fast værge, mens der var en anden professionel værge forud for 25% af ændringerne.

 

6. Omkostninger

Ifølge værgemålsloven kan værger tillægges et vederlag for deres arbejde. Bestemmelsen tager navnlig sigte på de faste og andre professionelle værger, hvorimod pårørende kun undtagelsesvist kan tillægges vederlag for deres arbejde. Herudover giver loven mulighed for, at værger kan få dækket de nødvendige udlæg i forbindelse med deres arbejde. Det er statsamterne, der som tilsynsmyndighed fastsætter beløbenes størrelse, og som udgangspunkt er det den person, som er sat under værgemål, der skal betale. Hvis den pågældende person kun har begrænsede midler, afholdes udgifterne dog af statsamtet, jf. sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 18.

De nærmere bestemmelser om værgers vederlag og udlæg er således reguleret i sagsbehandlingsbekendtgørelsen. Heraf fremgår endvidere, at faste og andre professionelle værger kan tillægges dels et etableringsvederlag i forbindelse med værgemålets iværksættelse, dels et løbende vederlag til den almindelige varetagelse af værgemålet. Fastsættelsen af de to vederlagstyper fremgår af tabel 20 og 21 nedenfor. Det skal bemærkes, at det samlede antal sager i de to tabeller ikke er identiske. Årsagen til dette er, at statsamterne i forbindelse med indberetningerne om værgevederlag i visse tilfælde kun har taget stilling til den ene type vederlag, og afventer yderligere oplysninger inden en fastsættelse af begge vederlag kan finde sted. Endvidere kan det forekomme, at der er iværksat værgemål, hvor man på tidspunktet for iværksættelsen ikke har truffet beslutning om, hvorvidt der skal tillægges vederlag eller ej, og hvor stort vederlaget i bekræftende fald skal være. Således vil det samlede antal iværksættelser af værgemål heller ikke svare til det samlede antal fastsættelser af vederlag i tabel 20 og 21.

Som det fremgår af tabel 20 og 21, har statsamtet besluttet at tillægge værgen etableringsvederlag i 81 tilfælde og løbende vederlag i 160 tilfælde. Disse vederlagsfastsættelser omfatter både vederlag, hvor den pågældende person selv betaler og vederlag, hvor statsamtet betaler udgifterne. I langt de fleste sager betaler personen under værgemål selv værgevederlaget. Således finansierede statsamtet kun vederlaget i 16% af de sager, hvor det blev besluttet at tilægge værgen et etablerings- og/eller løbende vederlag.

I øvrigt bemærkes, at den omstændighed, at der er relativt få vederlagsfastsættelser sammenholdt med antallet af iværksatte værgemål, må ses i lyset af, at der normalt ikke fastsættes vederlag til nært pårørende værger.

 

Tabel 20: Etableringsvederlag til værger

kr. 0 - 1.499

5

kr. 1.500

10

kr. 1.501 - 3.999

25

kr. 4.000

33

kr. 4.001 - 5.499

5

kr. 5.500

0

kr. > 5.500

3

I alt

81

 

Tabel 21: Løbende vederlag

kr. 0 - 3.499

11

kr. 3.500

75

kr. 3.501 - 4.799

5

kr. 4.800

5

kr. 4.801- 8.299

59

kr. 8.300

1

kr. 8.301 - 10.000

1

kr. > 10.000

3

I alt

160

 

I sagsbehandlingsbekendtgørelsen er der fastsat nogle standardvederlag for værgemål vedrørende henholdsvis økonomiske og personlige forhold. Der kan i normale tilfælde fastsættes et etableringsvederlag for værgemål, der omfatter økonomiske forhold, på op til kr. 4.000 (ekskl. moms), mens etableringsvederlaget for værgemål, der omfatter personlige forhold, kan fastsættes på op til kr. 1.500 (ekskl. moms). Vederlaget kan dog i særlige tilfælde forhøjes. Hvis værgemålet er kombineret eller begrænset, fastsættes vederlaget skønsmæssigt. Som det fremgår af tabel 22, er det typiske vederlag for §5-værgemål, der omfatter økonomiske forhold, kr. 4.000, ligesom ingen af de to §5-værgemål vedrørende personlige forhold, hvor det blev besluttet at tillægge etableringsvederlag, overstiger kr. 1.500.

 

Tabel 22: Etableringsvederlag til værger i forbindelse med §5-værgemål

Økonomisk

begrænset og generelt (i alt 289)

Personligt

begrænset og generelt (i alt 26)

Kombinerede

(i alt 176)

kr. 0 - 1.499

2

1

0

kr. 1.500

7

1

1

kr. 1.501 - 3.999

9

0

2

kr. 4.000

25

0

3

kr. 4.001 - 5.499

1

0

2

kr. 5.500

0

0

0

kr. > 5.500

0

0

1

 

Med hensyn til det løbende vederlag er dette i sagsbehandlingsbekendtgørelsen fastsat til kr. 3.500 (ekskl. moms) årligt for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold, og kr. 4.800 (ekskl. moms) årligt for værgemål, der omfatter alle personlige forhold. Vederlaget kan dog i særlige tilfælde forhøjes. Ved kombinerede værgemål eller begrænsede værgemål, fastsættes vederlaget skønsmæssigt.

 

Tabel 23: Løbende vederlag til værger i forbindelse med §5-værgemål

Økonomisk

begrænset og generelt (i alt 289)

Personligt

begrænset og generelt (i alt 26)

Kombinerede

(i alt 176)

kr. 0 - 3.499

2

0

0

kr. 3.500

45

1

0

kr. 3.501 - 4.799

1

0

2

kr. 4.800

1

1

2

kr. 4.801- 8.299

0

0

9

kr. 8.300

0

0

1

kr. 8.301 - 10.000

0

0

0

kr. > 10.000

0

0

0

 

Hvad angår §5-værgemålene ses af tabel 23, at statsamtet i næsten samtlige økonomiske værgemål tillagde værgen kr. 3.500 i løbende vederlag. Hvad angår personlige vederlag fremgår det, at statsamtet ikke i nogen tilfælde tillagde værgen løbende vederlag ud over de kr. 4.800, der er fastsat i bekendtgørelsen.

For så vidt angår ændringer i værgevederlag besluttede statsamtet i 1997 i 21 tilfælde at forhøje et eksisterende vederlag, mens man i otte tilfælde besluttede at nedsætte det og i tre tilfælde, at vederlaget skulle bortfalde.

Herudover kan værgen få nødvendige udlæg dækket. I tilfælde, hvor værgemålet indgår i værgens øvrige forretningsdrift, kan statsamtet beslutte, at der skal ydes godtgørelse for kontorholdsudgifter. Sådanne udgifter vil typisk bestå af udgifter til telefon, porto m.v. Statsamtet tillagde i 78 tilfælde værgen en sådan godtgørelse i 1997.

Herudover er der i forbindelse med behandlingen af værgemålssager udgifter til lægeerklæringer. Ifølge lovens § 18 skal statsamtet eller retten indhente en lægeerklæring til brug for en afgørelse om §5- eller §6-værgemål. I andre værgemålssager - f.eks. vedrørende samværgemål - indhentes en lægeerklæring, hvis det skønnes nødvendigt. Udgifterne til lægeerklæringer betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.

 

Udgifter til værgemål i 1997

 

De samlede udgifter, som statsamterne har haft til værgevederlag m.m. og lægeerklæringer i 1997, er på kr. 480.321,00. 31% er udgifter til lægeerklæringer, mens de øvrige 69% er udgifter til værgevederlag, godtgørelse for værgens kontorholdsudgifter og lignende. I figur 2 ses udgifterne opdelt på henholdsvis 1. og 2. halvår af 1997. Som det ses, er både udgifterne til lægeerklæringer og især udgifterne til værgevederlag m.m. højere i andet halvår end i første halvår af 1997.

De samlede udgifter til værgemål fordelt på de enkelte statsamter fremgår af figur 3 nedenfor. Som det ses er der stor variation mellem statsamterne, og de nominelle udgifter til værgemål er størst i Københavns Overpræsidium, der i 1997 havde udgifter i forbindelse med værgemål på næsten 180.000. Herefter fulgte Københavns Statsamt med udgifter på ca. 73.000 og Nordjyllands Statsamt, der samlet havde udgifter på ca. 54.000.

 

Udgifter til værgemål i de enkelte statsamter

 

Udgifterne i de enkelte statsamter må nødvendigvis ses i forhold til det totale antal iværksættelser af værgemål, idet udgifterne alt andet lige må antages at være stigende jo flere iværksættelser af værgemål, der har været i det pågældende statsamt. Som det fremgår af tabel 24 nedenfor, viser dette sig også at være tilfældet for så vidt angår det samlede antal iværksættelser af §5-værgemål i statsamterne. F.eks. har Københavns Overpræsidium mange udgifter i forhold til de øvrige statsamter (overpræsidiet tegner sig for 37% af de samlede udgifter), men har samtidig også stået for en femtedel af samtlige iværksættelser af §5-værgemål i statsamterne. Der vil dog nødvendigvis også være andre faktorer, herunder forskellige typer værgemål samt en lang række mere generelle socioøkonomiske forhold, der påvirker udgifterne til værgemål i det enkelte statsamt.

 

Tabel 24: Iværksættelser af §5-værgemål fordelt på de enkelte statsamter

Statsamt

Antal iværksættelser efter §5

Procent

Københavns Overpræ.

103

21%

Københavns Sta.

70

14%

Bornholms Sta.

7

1%

Frederiksborg Sta.

33

7%

Fyns Sta.

49

10%

Nordjyllands Sta.

45

9%

Ribe Sta.

19

4%

Ringkjøbing Sta.

11

2%

Roskilde Sta.

13

3%

Storstrøms Sta.

17

3%

Sønderjyllands Sta.

23

5%

Vejle Sta.

9

2%

Vestsjællands Sta.

12

2%

Viborg Sta.

34

7%

Århus Sta.

46

9%

I alt

491

99%

 

 7. Tabel og figuroversigt

 

Tabeller:

Tabel 1: Iværksættelse af §5-værgemål i statsamterne
Tabel 2: Tidsbegrænsning på §5-værgemål
Tabel 3: Oversendelser til retten af §5-værgemål
Tabel 4: Iværksættelse af §5-værgemål ved domstolene
Tabel 5: Iværksættelse af §6-værgemål ved domstolene
Tabel 6: Iværksættelser af og afslag på samværgemål i statsamterne
Tabel 7: Iværksættelser af samværgemål ved domstolene
Tabel 8: Ændring/ophævelse af §5-værgemål i statsamterne
Tabel 9: Ændring/ophævelse af §6-værgemål eller tidligere umyndiggørelser i statsamterne
Tabel 10: Ændring/ophævelse af samværgemål eller tidligere lavværgemål i statsamterne
Tabel 11: Ændring/ophævelse af værgemål ved domstolene
Tabel 12: Foreløbigt værgemål i statsamterne
Tabel 13: Iværksættelser af værgemål i statsamterne med/uden forudgående foreløbigt værgemål
Tabel 14: Særlige værgemål i statsamterne
Tabel 15: Typer af beskikkede værger ved iværksættelser af værgemål i statsamterne
Tabel 16: Typer af beskikkede værger ved §5-værgemål i statsamterne
Tabel 17: Typer af beskikkede værger i forbindelse med sager ved domstolene
Tabel 18: Ændring af værgebeskikkelsen i statsamterne: Ændringens art
Tabel 19: Ændring af værgebeskikkelsen i statsamterne: Værgetype inden ændringen
Tabel 20: Etableringsvederlag til værger
Tabel 21: Løbende vederlag
Tabel 22: Etableringsvederlag til værger i forbindelse med §5-værgemål
Tabel 23: Løbende vederlag til værger i forbindelse med §5-værgemål
Tabel 24: Iværksættelser af §5-værgemål fordelt på de enkelte statsamter

 

Figurer: (Figurerne kan ses i de enkelte dele af publikationen. Se tabel og figuroversigt)

Figur 1: Iværksættelser af de tre typer værgemål
Figur 2: Udgifter til værgemål i 1997
Figur 3: Udgifter til værgemål i de enkelte statsamter

 


[[Forsiden] [Top]

© CivilRetsDirektoratet 1998