forside > publikationer > 2000 > her Logo - Til Forsiden

Forrige 1.side Indhold Nste

  • 9. Beregning af boligsikring.
  • 9. Beregning af boligsikring.

    Ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er beregningsreglerne for boligsikring og boligydelse væsentligt ændret.

    Den nye boligstøtteberegning - BS-2000 - indfases gradvist over en overgangsperiode fra 1. januar 2000 og har først virkning fuldt ud fra 1. januar 2004.

    De nye beregningsregler for boligsikring fra 2004 er fastsat i 22 og er beskrevet nedenfor i pkt. 9.1.

    For overgangsperioden 1. januar 2000 - 31. december 2003 er beregningsregler og satser for hvert enkelt år fastsat i 22a, jf. nedenfor pkt. 9.2.

    9.1. Boligsikringsberegning fra 1. januar 2004 - BS 2000.

    Hovedsigtet med den ny beregningsmodel BS 2000 er at forenkle boligstøttereglerne og samtidigt skabe et system, der i højere grad motiverer støttemodtagerne til at økonomisere med boligforbruget.

    I den konkrete udmøntning af disse målsætninger er det endvidere tilstræbt at undgå en væsentlig forøgelse af samspilsproblemerne - dvs. det forhold, at en indkomstforøgelse fører til såvel forøget skat som fald i flere forskellige offentlige ydelser - at opnå en besparelse ved fuld gennemførelse af reformen og at sikre modtagerne mod drastiske støttetab.

    Efter modellen beregnes boligsikring i den fuldt gennemførte boligstøttereform som en andel af huslejen minus en andel af indkomsten.

    9.1.1. Nye beregningsprincipper.

    Boligsikring kan som udgangspunkt kun ydes til lejere, jf. kap. 2. Boligsikring kan dog ydes til ejere og andelshavere i det omfang, disse er berettiget til boligstøtte i medfør af de særlige regler om bofællesskaber, jf. lovens kap. 4a.

    Boligsikring beregnes som beskrevet i 22 som en andel af lejen minus en andel af indkomsten.

    Huslejeandelen for boligsikringsmodtagere er fastsat til 60 pct.

    Indkomstandelen er fastsat som 18 pct. af indkomsten over en særlig progressionsgrænse. For husstande med indkomst under progressionsgrænsen sker der således ikke noget indkomstafhængigt fradrag i boligsikringen.

    Progressionsgrænsen udgør 95.000 kr. årligt (1998-niveau) med tillæg af 25.000 kr. pr. barn for det 2.-4. barn i husstanden.

    Som noget nyt er de hidtidige minimale grænsebeløb erstattet af en mindste egenbetaling. Mindsteegenbetalingen for boligsikringsmodtagere udgør 16.000 kr. (1998-niveau).

    Boligsikring beregnes således fra 1. januar 2004 som 60 pct. af boligudgiften minus 18 pct. af indkomsten over progressionsgrænsen, idet boligsikringsmodtageren dog altid selv skal betale mindst 16.000 kr. af sin boligudgift.

    Beregning af boligsikring forudsætter som hidtil kendskab til ansøgerens boligudgift og husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

    Fremgangsmåden ved beregning af boligsikring kan i hovedtræk skitseres således:

    Først opgøres ansøgerens boligudgift. Boligudgiften for lejere opgøres efter 10-12, jf. nedenfor pkt. 9.1.1.1.

    Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 9.1.1.2.

    Endelig fastlægges den progressionsgrænse, der gælder for husstanden.

    Når boligudgiften, indkomsten og progressionsgrænsen er fastlagt, kan boligsikringen beregnes som 60 pct. af den årlige boligudgift minus 18 pct. af indkomsten over progressionsgrænsen. - Huslejeandel minus indkomstandel.

    Boligsikringsmodtageren skal dog altid selv betale mindst 16.000 kr. af sin boligudgift.

    Den herefter beregnede boligsikring kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

    For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. 22, stk. 3.

    9.1.1.1. Huslejeandel - opgørelse og beregning af boligudgiften.

    Boligsikringens ene hovedelement er en huslejeandel på 60 pct. af boligudgiften, jf. 22, stk. 1.

    Boligudgiften opgøres som anført i 10-15 for lejere. Der henvises til kap. 5 og 8.

    Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt for beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m for 1 person i husstanden og 20 m pr. person herudover (arealnorm).

    Endelig gælder et maksimum for den årlige boligudgift, der kan indgå i boligsikringsberegningen, på 53.300 kr. (1998-niveau), jf. pkt. 8.3.

    Maksimumbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor. Det samme gælder (fra 1. januar 2000) for personer, der modtager døgnhjælp efter 77 i lov om social service.

    Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje), jf. 14, er mindre end boligudgiften, jf. 10-12, beregnes boligsikringen på grundlag af 60 pct. af den maksimale boligudgift.

    9.1.1.2. Indkomstandel - indkomst og progressionsgrænse.

    Det andet hovedelement i boligsikringsberegningen er det indkomstafhængige beløb - indkomstandelen - der udgør 18 pct. af husstandsindkomsten over progressionsgrænsen, jf. 22, stk. 1.

    De enkelte husstandsmedlemmers husstandsindkomst opgøres hver for sig efter de i 8 beskrevne regler for opgørelse af den forventede indkomst, jf. pkt. 3.3.

    For børn gælder, at hvert barns opgjorte indkomst nedsættes med 13.400 kr. (1998-niveau).

    Progressionsgrænsen er fastsat til 95.000 kr. Hertil lægges 25.000 kr. for hvert barn ud over 1 barn op til og med 4 børn. For en husstand med 3 børn er progressionsgrænsen således 145.000 kr.

    9.1.1.3. Mindste egenbetaling.

    Uanset ovenstående boligsikringsberegning skal boligsikringsmodtageren dog efter 22, stk. 2, altid selv betale mindst 16.000 kr. årligt (1998-niveau) af sin boligudgift opgjort efter 10-15, jf. kap. 5; dvs. efter eventuelt tillæg for vedligeholdelse m.v. og efter eventuelle fradrag for fremleje, overskydende areal m.v.

    Hvis beregning af huslejeandel minus indkomstandel indebærer, at støttemodtageren selv skal betale et mindre beløb i boligudgift efter boligsikring, nedsættes boligsikringen således, at egenbetalingen udgør 16.000 kr., se eksempel 1 i pkt. 9.1.4.

    9.1.1.4. Maksimum for den årlige boligsikring.

    Den årlige boligsikring kan efter 23 ikke overstige 28.116 kr. (1998-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er 4 eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede. Det samme gælder modtagere af døgnhjælp efter 77 i lov om social service, selv om de ikke måtte være stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp henvises til pkt. 8.3.

    Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med 4 eller flere børn eller det forhøjede maksimumsbeløb for boliger for stærkt bevægelseshæmmede eller for modtagere af døgnhjælp, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidigt.

    Grænsen for maksimum kan fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere støtte. Fravigelse fra maksimum kan kun ske ved individuelle, konkret begrundede forhold, jf. pkt. 10.1.1.4, hvor grænserne herfor beskrives nærmere.

    For boligsikringshusstande uden børn kan boligsikring som hidtil ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. 22 stk. 3.

    9.1.1.5. Afrunding.

    Den beregnede årlige boligsikring afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, jf. 24.

    9.1.2. Tilskud til lejere.

    Den beregnede boligsikring udbetales altid som tilskud, jf. 30. Dog gælder særlige regler for visse typer af bofællesskaber, jf. 24g, stk. 2. Der kan ikke udbetales boligsikring i form af tilskud, hvis det beregnede tilskud er mindre end 2.064 kr. (1998-niveau), jf. 33.

    Hvis en boligsikringsansøger vil være berettiget til et tilskud på mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke, se dog pkt. 20.2.3.6 om minimum for udbetaling af kompensationsbeløb.

    9.1.3. Kompensationsbeløb.

    Hvis boligsikring for en støttemodtager på grund af en ændring af boligstøtteloven reduceres med mere end 1.000 kr. på årsbasis, ydes udover den beregnede boligsikring efter 22 tillige kompensationsbeløb efter 83, jf. kap. 20, hvor reglerne om beregning af kompensationsbeløb er nærmere beskrevet.

    9.1.4. Eksempler på beregning af boligsikring i 2004.

    Det antages i eksemplerne, at der er foretaget reduktion for overskydende m, hvis lejligheden er for stor i forhold til antallet af personer. Alle beløb er i 1998-niveau.

    Eksempel 1

    Boligsikringshusstand bestående af enlig:

    Leje

    30.000 kr.

    Tillæg for indvendig vedligeholdelse (50m) 38,50 kr. x 50

    1.925 kr.

    Beregningsleje

    31.925 kr.

    Maksimal boligudgift

    53.300 kr.

    Husstandsindkomst

    100.000 kr.

    Progressionsgrænse

    95.000 kr.

    Huslejeandel: 60 pct. leje

    19.155 kr.

    Indkomst over progressionsgrænsen

    5.000 kr.

    Indkomstandel: 18 pct. (5.000) kr.

    900 kr.

    Boligsikringsberegning 22 stk. 1: 19.155 kr. - 900 kr.

    18.255 kr.

    Egenbetaling 31.925 - 18.255 =

    13.670 kr.

    Mindste egenbetaling

    16.000 kr.

    Boligsikring reduceres, 22, stk. 2, reduceres, så mindste egenbetaling er 16.000 kr. : 31.925 - 16.000 kr. =

    15.925 kr.

    Månedlig boligsikring

    Boligsikring til husstande uden børn kan maksimalt udgøre 15 pct. af beregningslejen, jf. 22, stk. 3. Boligsikring 31.925 x 15 pct. =

    4.788 kr.

    Afrunding

    4.788 kr.

    Månedlig boligsikring

    399 kr.

    Eksempel 2

    Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn

    Beregningsleje

    48.000 kr.

    Maksimal boligudgift

    53.300 kr.

    Husstandsindkomst

    222.000 kr.

    Progressionsgrænse 95.000 + 25.000 kr.

    120.000 kr.

    Huslejeandel: 60 pct. leje

    28.800 kr.

    Indkomst over progressionsgrænsen 222.000 - 120.000 kr. =

    102.000 kr.

    Indkomstandel: 18 pct. x 102.000 kr.

    18.360 kr.

    Boligsikringsberegning, 22, stk. 1: 28.800 kr.-18.360 kr.

    10.440 kr.

    Mindste egenbetaling

    16.000 kr.

    Egenbetaling 48.000 - 10.440 kr. =

    37.560 kr.

    Egenbetalingen overstiger mindsteegenbetalingen

    Boligsikring

    10.440 kr.

    Afrunding

    10.440 kr.

    Månedlig boligsikring

    870 kr.

    9.2. Beregning af boligsikring i årene 2000 - 2003.

    De nye beregningsregler for boligsikring BS-2000, jf. pkt. 9.1, indfases over en 5-årig periode fra 1. januar 2000, således at reglerne er fuldt ud gennemført fra 1. januar 2004.

    I 22a er fastsat de beløb og satser, der gælder for boligsikringsberegningen i årene 2000 - 2003 med henblik på en gradvis indførelse af BS-2000.

    Bestemmelsen tager udgangspunkt i den hidtil gældende boligstøttelovs 22 og det heri fastsatte grænsebeløbssystem.

    Boligsikring beregnes således i årene 2000 - 2003 efter 22a, stk. 1, jf. stk. 4, som udgangspunkt som en procentdel af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift og på den anden side et grænsebeløb opgjort efter 22a, stk. 2 og 3.

    De gældende satser og beløb ændres efter 22a gradvist i årene 2000 - 2003 og tilnærmes de nye satser og beløb. Sidste led i indfasningen af det nye beregningssystem sker ved årsskiftet 2003 / 2004 således, at de nye beregningsregler efter 22 fuldt ud gælder fra 1. januar 2004, jf. pkt. 9.1. De nye regler om mindste egenbetaling og omlægning af det hidtidige børnefradrag til et tillæg til progressionsgrænsen er dog indført fuldt ud fra 1. januar år 2000 og indgår således fuldt ud i beregningen i hele overgangsfasen, jf. 22a, stk. 3 og stk. 5.

    9.2.1. Beregningsprincipper.

    Boligsikring kan som udgangspunkt kun ydes til lejere, jf. kap. 2. Dog kan boligsikring ydes til ejere og andelshavere i det omfang, disse har ret til boligstøtte efter de særlige regler om bofællesskaber, jf. lovens kap. 4a.

    Boligsikring beregnes i årene 2000 - 2003 som beskrevet i 22a.

    Boligsikring beregnes som hovedregel som en procentdel af differencen mellem på den ene side den årlige boligudgift (beregningslejen) og på den anden side det i 22a fastsatte grænsebeløb for det pågældende år.

    Beregning af boligsikring forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift og husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

    Fremgangsmåden ved beregning af boligsikring kan i hovedtræk skitseres således:

    Først opgøres ansøgerens boligudgift. Boligudgiften for lejere opgøres efter 10-15, jf. nedenfor pkt. 9.2.1.1.

    Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 9.2.1.2.

    Endelig skal der beregnes et grænsebeløb. Grænsebeløbet er udtryk for det beløb, ansøgeren mindst selv skal betale af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en vis procentdel af husstandsindkomsten. Procentdelen varierer fra år til år i overgangsperioden, jf. 22a, stk. 2.

    Grænsebeløbet beregnes med baggrund i ansøgerens og dennes husstands samlede husstandsindkomst. Ved opgørelse af grænsebeløbet har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der foretages fradrag i hvert barns indkomst, jf. 8, og idet grænsebeløbet forhøjes for hvert barn ud over 1 barn til og med 4 børn, jf. 22a, stk. 3.

    Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan boligsikringen beregnes som en procentdel af differencen mellem den årlige boligudgift (beregningslejen) og grænsebeløbet, jf. 22a, stk. 4.

    Boligsikringsmodtageren skal dog altid selv mindst selv betale 16.000 kr. årligt af sin boligudgift, jf. 22a, stk. 5.

    Den herefter beregnede boligsikring kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

    For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. 22a, stk. 6.

    Beregningen af boligsikring i årene 2000 - 2003 samt 2004 fremgår af nedenstående oversigt:

    (Alle beløb er anført i 1998-niveau)

    2000

    Boligsikring = 72 pct. af (huslejen grænsebeløbet), hvor

    grænsebeløbet = 9 pct. af indkomst op til 108.000 kr. + 25 pct. af indkomst over 108.000 kr.

    Grænsebeløbet udgør altid mindst 6.480 kr.

    Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

    2001

    Boligsikring = 69 pct. af (huslejen grænsebeløbet), hvor

    grænsebeløbet = 7 pct. af indkomst op til 103.000 kr. + 26,1 pct. af indkomst over 106.000 kr.

    Grænsebeløbet udgør altid mindst 4.860 kr.

    Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

    2002

    Boligsikring = 66 pct. af (huslejen grænsebeløbet), hvor

    grænsebeløbet = 5 pct. af indkomst op til 100.000 kr. + 27,3 pct. af indkomst over 100.000 kr.

    Grænsebeløbet udgør altid mindst 3.240 kr.

    Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

    2003

    Boligsikring = 63 pct. af (huslejen grænsebeløbet), hvor

    grænsebeløbet = 2 pct. af indkomst op til 95.200 kr. + 28,6 pct. af indkomst over 95.200 kr.

    Grænsebeløbet udgør altid mindst 1.620 kr.

    Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

    2004

    Boligsikring = 60 pct. af huslejen 18. pct. af indkomst over 95.000 kr.

    Modtageren skal altid selv betale mindst 16.000 kr.

    9.2.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften.

    Boligudgiften opgøres som anført i 10-15 for lejere. Der henvises til kap. 5 og 8.

    Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m for en person i husstanden og 20 m pr. person herudover (arealnorm).

    Endvidere gælder et maksimum for den årlige boligudgift, der kan indgå i boligsikringsberegningen på 53.300 kr. (1998-niveau), jf. pkt. 8.3.

    Maksimumbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor. Det samme gælder maksimum for modtagere af døgnhjælp efter servicelovens 77.

    Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje), jf. 14, er mindre end boligudgiften, jf. 10-12, beregnes boligsikringen som en procentdel af differencen mellem den maksimale boligudgift (beregningslejen) og grænsebeløbet.

    9.2.1.2. Beregning af grænsebeløbet.

    Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der i 2000 opgøres som 9 pct. af husstandsindkomsten, jf. 8, op til en indkomstgrænse på 108.000 kr. (1998-niveau) og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Indkomstgrænsen forhøjes med 25.000 kr. (1998-niveau) for hvert barn udover 1 barn op til og med 4 børn, jf. 22a, stk. 3.

    De enkelte husstandsmedlemmers indkomst opgøres hver for sig efter de i 8 beskrevne regler for opgørelse af den forventede indkomst, jf. pkt. 3.3.

    For børn gælder, at hvert barns indkomst nedsættes med 13.400 kr. (1998-niveau).

    Grænsebeløbet kan i år 2000 ikke være mindre end 6.480 kr. (1998-niveau).

    Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsgrænsebeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag eller måske direkte negativ, f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 8.4 om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst.

    Der kan ikke udbetales boligstøtte, hvis den opgjorte boligudgift (beregningsleje) er mindre end grænsebeløbet. Om kompensationsbeløb i denne forbindelse, jf. pkt. 20.2.3.6.

    I 2001 opgøres grænsebeløbet som 7 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 103.000 kr. og 26,1 pct. af indkomsten over dette beløb. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.860 kr.

    I 2002 opgøres grænsebeløbet som 5 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 100.000 kr. og 27,3 pct. af indkomsten over dette beløb. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 3.240 kr.

    I 2003 opgøres grænsebeløbet som 2 pct. af husstandsindkomsten op til en indkomstgrænse på 95.200 kr. og 28,6 pct. af indkomsten over dette beløb. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 1.620 kr.

    Indkomstgrænsen forhøjes også i årene 2001 - 2003 med 25.000 kr. for det 2.-4. barn i husstanden.

    9.2.1.3. Udbetalingsprocent.

    Boligsikringen udgør en procentdel (udbetalingsprocenten) af differencen mellem lejen og grænsebeløbet.

    Udbetalingsprocenten udgør i årene 2000 - 2003 henholdsvis 72 pct., 69 pct., 66 pct. og 63 pct.

    9.2.1.4. Mindste egenbetaling.

    Uanset ovenstående boligsikringsberegning skal boligsikringsmodtageren dog efter 22a, stk. 5, altid selv betale mindst 16.000 kr. årligt (1998-niveau) af sin boligudgift opgjort efter 10-15, jf. kap. 5; dvs. efter eventuelt tillæg for vedligeholdelse m.v. og efter eventuelle fradrag for fremleje, overskydende areal m.v. Se eksempel 3 i pkt. 9.2.4.

    9.2.1.5. Maksimum for den årlige boligsikring.

    Den årlige boligsikring kan, jf. 23, ikke overstige 28.116 kr. (1998-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er 4 eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede. Det samme gælder modtagere af døgnhjælp efter 77 i lov om social service, selv om de ikke måtte være stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede og modtagere af døgnhjælp henvises til pkt. 8.3.

    Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med 4 eller flere børn eller det forhøjede maksimumsbeløb for boliger for stærkt bevægelseshæmmede eller for modtagere af døgnhjælp, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidigt.

    Maksimum kan fraviges, når der i enkeltstående, konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere støtte. Fravigelse af maksimum kan kun ske ved individuelle, konkret begrundede forhold, jf. pkt. 10.1.1.4, hvor grænserne herfor beskrives nærmere.

    For boligsikringshusstande uden børn kan boligsikring som hidtil ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. 22, stk. 3.

    9.2.1.6. Afrunding.

    Den beregnede årlige boligsikring afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb.

    9.2.2. Tilskud til lejere.

    Den beregnede boligsikring udbetales altid som tilskud, jf. 30. Dog gælder særlige regler for visse bofællesskaber, jf. 24g, stk. 2. Der kan ikke udbetales boligsikring i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.064 kr. (1998-niveau), jf. 33.

    Hvis en boligsikringsansøger vil være berettiget til et tilskud, der er mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

    9.2.3. Kompensationsbeløb.

    Hvis boligsikringen for en støttemodtager på grund af gennemførte ændringer i boligstøtteloven bliver reduceret med mere end 1.000 kr. på årsbasis, ydes ud over den beregnede boligsikring tillige et kompensationsbeløb, jf. kap. 20. Et fald i boligsikringen pr. 1. januar 2000 på grund af de gennemførte ændringer af loven kan således føre til udbetaling af kompensationsbeløb i år 2000. Kompensationsbeløbet nedsættes med 1.000 kr. årligt i hvert af de følgende år. Samtidigt forøges kompensationsbeløbet, hvis lovændringerne pr. 1. januar 2001, 2002, 2003, 2004 eller senere år fører til fald i boligstøtten.

    9.2.4. Eksempler på beregning af boligsikring i årene 2000 - 2003.

    Det antages i eksemplerne, at der er foretaget reduktion for overskydende m, hvis lejligheden er for stor i forhold til antallet af personer.

    Eksempel 1

    Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

    Beregning 1. januar 2000

    Beregningsleje:

    48.000 kr.

    Husstandsindkomst:

    222.000 kr.

    Grænsebeløb ( 22a, stk. 2-3):

    9 pct. af 108.00 + 25.000 =

    11.970 kr.

    25 pct. af 222.000 - (108.000 + 25.000) =

    22.250 kr.

    Grænsebeløb i alt

    34.220 kr.

    Grænsebeløbet overstiger minimum på 6.480 kr.

    Boligsikring ( 22a, stk. 4):

    72 pct. (48.000 - 34.220) =

    9.921 kr.

    Mindste egenbetaling

    16.000 kr.

    Egenbetaling 48.000 - 9.921 =

    38.071 kr.

    Egenbetalingen overstiger den mindste egenbetaling.

    Afrunding

    9.924 kr.

    Månedlig boligsikring =

    827 kr.

    Eksempel 2

    Boligsikringshusstand bestående af 1 voksen og 2 børn.

    Beregning 1. januar 2001.

    Beregningsleje

    48.000 kr.

    Husstandsindkomst

    222.000 kr.

    Grænsebeløb ( 22a, stk. 2-3):

    7 pct. af 103.000 + 25.000 =

    8.960 kr.

    26,1 pct. af 222.000 - (103.000 + 25.000) =

    24.534 kr.

    Grænsebeløb i alt

    33.494 kr.

    Grænsebeløbet overstiger minimum på

    4.860 kr.

    Boligsikring ( 22a, stk. 4):

    69 pct. (48.000 - 33.494) =

    10.009 kr.

    Mindste egenbetaling

    16.000 kr.

    Egenbetaling 48.000 - 10.009 =

    37.993 kr.

    Egenbetalingen overstiger mindste egenbetaling

    Afrunding

    10.008 kr.

    Månedlig boligsikring

    834 kr.

    Eksempel 3

    Boligsikringshusstand bestående af 1 enlig

    Beregning 1. januar 2003

    Beregningsleje

    30.000 kr.

    Husstandsindkomst

    100.000 kr.

    Grænsebeløb ( 22a, stk. 2-3):

    2 pct. af 95.200 kr. =

    1.904 kr.

    28 pct. af (100.000 95.200)

    1.373 kr.

    Grænsebeløb i alt

    3.277 kr.

    Grænsebeløbet overstiger minimum på 1.620 kr.

    Boligsikring ( 22a, stk.4):

    63 pct. (30.000 -3.277) =

    16.835 kr.

    Mindste egenbetaling

    16.000 kr.

    Egenbetaling 30.000 16.853 =

    13.165 kr.

    Boligsikringen reduceres, jf. 22a, stk. 5, så egenbetalingen udgør mindst 16.000: 30.000 - 16.000 =

    14.000 kr.

    Boligsikring til husstande uden børn kan højst udgøre 15 pct. af lejen,

    Boligsikring ( 22a, stk. 6): 30.000 x 15 pct. =

    4.500 kr.

    Afrunding

    4.500 kr.

    Månedlig

    375 kr.

    Forrige 1.side Indhold Nste

Til sidens top
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Fjern rammen Indst rammen
Skriv kommentarer om denne side til By- og Boligministeriet
http://www.bm.dk/publikationer/bstoettevej2001/vejl01p9.asp